Menu

Uffe Pedersen tilknyttes OKS

image Uffe Pedersen skal medvirke til at udvikle Dani Nørgaard og andre udvalgte trænere i OKS
Henrik Kleiner
16. december 2021 kl. 10:55
Indtræder i supervisor funktion for vores bedste trænere

Det er med stor glæde at vi kan melde ud, at Uffe Pedersen tilknyttes OKS i en rolle som Supervisor/udvikler for vores bedste trænere med DS-cheftræner Dani Nørgaard i spidsen. Uffe P skal sparre og have dialog med udvalgte trænere for at styrke og udvikle den enkelte til glæde og gavn for træneren og derigennem holdet.

Uffe Pedersen kommer til OKS med en massiv erfaring fra et langt liv i fodboldens verden. Som aktiv spiller var det primært i OB at folderne blev slået. Siden blev det til en imponerende trænerkarriere, der omfatter klubber som OKS (2 gange), B1913 (2 gange), Horsens, Dalum og ikke mindst på højeste niveau i OB, hvor han hele tre gange har haft dirigentstokken for klubbens bedste hold. DBU har også haft glæde af Uffe P, der i en årrække var assistenttræner for Niels Frederiksen på U21 landsholdet.

Efter trænerkarrieren har Uffe Pedersen været ansat som talentchef i OB. For nuværende løser han opgaver for DBU som trænerudvikler.

Uffe Pedersen udtaler

-” Jeg er rigtig glad for igen at skulle være i miljøet i OKS, som var den klub, der gav mig mit første cheftrænerjob i 1986 og sidenhen mange gode oplevelser. Jeg har fra sidelinjen observeret og er gennem samtaler med klubbens bestyrelse blevet bekræftet i, at klubbens filosofi stadig hviler på en tanke om at udvikle et godt klubmiljø, hvor gode præstationer og et godt socialt samvær kan forenes. ” fortæller Uffe og fortsætter

-” Dani Nørgaard er klubbens nye unge og dygtige cheftræner. Det var afgørende for projektet, at Dani kunne se en mening med min tilstedeværelse. Vi har haft nogle møder og glæder os begge til diskussioner og inspirationer om det omfattende job, som foruden det fodboldfaglige også omhandler at være leder for en stor gruppe unge mennesker.

Vi har også fået en kommentar fra formand Klavs Larsen

-” Vi er utrolig stolte over at kunne tilknytte en kapacitet som Uffe Pedersen. Det er et kæmpe scoop for klubben og vi glæder os rigtig meget til at byde Uffe velkommen hjem til OKSon Park ”

Således dagens gode nyhed fra oks

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk