Menu

OKS møder Varde på udebane

image Dani Nørgaard (yderst til venstre) er ny cheftræner for DS holdet. Foto af Bo Holst Sørensen
Henrik Kleiner
24. september 2021 kl. 17:45
Dani Nørgaards første kamp i spidsen for DS holdet

Når OKS lørdag eftermiddag løber på banen for at møde Varde I.F. er det med ny cheftræner ved roret. Dani Nørgaard er således vores nye mand i spidsen for DS holdet. Den hidtidige træner, Rene Lindharth, er stadig med i teamet omkring holdet, men de to trænere har altså byttet roller. Skiftet skal ses i lyset af, at Rene Lindharth har opsagt sin stilling med virkning fra vinterpausen. Da OKS` nye træner fra da af bliver Dani Nørgaard, vælger vi allerede nu at gennemføre et skifte.

Dani Nørgaard udtaler

-” Jeg er meget stolt over den tillid der bliver mig vist. Jeg glæder mig usigeligt meget til min nye rolle. Jeg er også tryg og glad ved, at Rene forbliver i teamet resten af efteråret og dermed medvirker til at overgangen sker sikkert og glidende ”

Om lørdagens kamp fortæller den nye cheftræner

-” Varde har et nyt ungt hold som de er ved at spille sammen. De er skarpe i begge felter og arbejder stenhårdt for hinanden. Jeg forventer en svær kamp, hvor vi måske kommer til at være mest på bolden, så må vi se om vi finder nøglen til at åbne deres solide defensiv op ”

OKS har følgende spillere med til opgøret:

Jonas Bøgesvang, Christian Nygaard, Kasper Rask Nielsen, Visar Aliti, Carsten Geipel, Eirik Stedje, Niels Jensen, Emil Skursch, Frederik Klingenberg, Tong, Malthe Høgh, Malthe Noes, Christian Wulff, Jonas Vesterskov, Lasse Grønholt og Anders Lohmann.

Det er lørdag kl. 15.00 på Varde Stadion.