Menu

Hedensted besøger OKSon Park

image Frederik Klingenberg er klar til opgøret mod Hedensted. Foto af Bo H Sørensen
Henrik Kleiner
31. marts 2024 kl. 16:55
Mandag kl. 13.00 på vores ikoniske stadionbane

Det er to formstærke mandskaber, der brager sammen 2. Påskedag på OKSon Park, efter at begge mandskaber har vundet begge deres første kampe her i foråret og har gode muligheder for at spille sig i Top-5, når næste weekends kampe er spillet. OKS ligger på en 3. plads med 24 point, mens Hedensted er på rækkens 6. plads med 21 point i den utroligt jævnbyrdige række.

I forhold til stillingen er man nødt til at indregne at, B1909 har indgivet en protest mod OKS` brug af Izunna i Skærtorsdagens opgør. OKS kan dermed risikerer at miste de tre point som den flotte sejr over De Røde gav. Protesten afgøres i den uge vi går ind i.

Hedensted, der trænes af Johnny Mølby, er et hold der er spækket med dygtige spillere. Lad os her nævne målmand Aleksander Stankovic, der tidligere har spillet i blandt andet Randers FC, AC Horsens og Aarhus Fremad, er en stærk ny signing hos de grønblusede østjyder. Ligeledes er den spillende assistenttræner Denis Fazlagic en dygtig spiller, der tidligere har spillet for Vejle B og Middelfart. Når man så tillægger fine spillere som Mikkel Thisgaard, Andre Givskov og ikke mindst Ronni Nordnæs, der tidligere har spillet i OKS, så har man cocktailen på et ambitiøst og stærkt hold. Hedensteds sidste kamp blev vundet på hjemmebane mod ellers stærke Dalum med 3 – 2 i en kamp som østjyderne burde have vundet større.

OKS er som nævnt kommet stærkt ind i foråret. 2 sejre, senest blev B1909 besejret 3 – 0 på udebane, er resultatet af forårets første kampe. Uanset udfaldet af før omtalte protest, er vi i en situation, hvor vi selv kan afgøre om vi skal med i Top-5. Det vil nok kræve seks, måske kun fire point, i dagens kamp mod Hedensted og i den sidste kamp mod Fjordager. Det bliver en svær, men ikke umulig opgave. I kampen mod B1909 kom alle vores tre forreste spillere, Tong, Wulff og Grønholt på måltavlen og når Kaptajn Geipel og hans defensive kumpaner så holder nullet i den anden ende, er det en giftig cocktail for alle modstandere i DS kreds 3.  

De 17 spillere der skal tage de tre point er:

Kasper Rask Nielsen, Lasse Grønholt, Lucas Obsen, Lukas Eriksen, Mikkel Kunnerup, Niels Jensen Lange, Van Tha Thawng Ni Dum Tong, Andreas Rynkeby, Benjamin Watson, Carsten Geipel, Christian Wulff, Daniel Juel, Frederik Klingenberg, Izunna Uzochukwo, Jonas Bøgesvang, Jonas V Storgaard og Frederik Wikkelsø.

Det er 2. Påskedag kl. 13.00 i OKSon Park.

Vel mødt!

Danmarksserie nyt 2024 14. april kl. 18:13
OKS måtte nøjes med 1 – 1 i Kjellerup Men det gode er at, vi stadig er uden nederlag i 2024
Danmarksserie nyt 2024
02. april kl. 06:31 God 4 – 1 sejr over stærke Hedensted
Danmarksserie nyt 2024
31. marts kl. 16:55 Hedensted besøger OKSon Park
Danmarksserie nyt 2024
29. marts kl. 14:52 OKS sejrede sikkert over B1909 med 3 - 0
Danmarksserie nyt 2024
27. marts kl. 16:03 Lokalopgør mod B1909 er på menuen for DS-holdet
Danmarksserie nyt 2024
24. marts kl. 11:23 OKS med stærkt udlæg på foråret
Danmarksserie nyt 2023
08. februar kl. 21:21 DS-holdet møder sjællandsk tophold
Danmarksserie nyt 2023
01. februar kl. 09:14 DS- og AS tester igen
Danmarksserie nyt 2023
26. januar kl. 10:14 Så begynder rækken af testkampe for DS- & AS
Danmarksserie nyt 2023
13. november kl. 11:40 2 – 1 nederlag mod Horsens
Danmarksserie nyt 2023
10. november kl. 08:59 Årets sidste kamp er mod Horsens
Danmarksserie nyt 2023
06. november kl. 12:25 Sen udligning sikrede OKS det ene point
Danmarksserie nyt 2023
03. november kl. 09:39 OKS møder B1913 i efterårets sidste hjemmekamp
Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk