Menu

God 4 – 1 sejr over stærke Hedensted

image Christian Wulff spiller Lasse Grønholt fri og så stod der 1 - 0. Foto af Bo H Sørensen
Henrik Kleiner
02. april 2024 kl. 06:31
God kamp foran 200 tilskuere i OKSon Park

Det blev et underholdende og dramatisk opgør, da Hedensted var på besøg 2. Påskedag. Vores tre forreste, Tong, Grønholt & Wulff kom igen på scoringstavlen og sammen med Jonas V Storgaard sørgede de for målene i den fortjente 4 – 1 sejr

Kampdata:

OKS vs. Hedensted 4 – 1 (2 – 1)

1 – 0 Lasse Grønholt (12.)
2 – 0 Jonas V Storgaard (36.)
2 – 1 Kristian Skovbjerg (38.)
3 – 1 Christian Wulff (60.)
4 – 1 Tong (87.)

Rødt kort: Victor Kubel (88.)

Tilskuere: 200

Fra kampens begyndelse viste de to hold god fodbold. Hedensted viste hvorfor holdet havde vundet de to første kampe i foråret og viste god fodboldforståelse på den overraskende gode bane, der gjorde at kombinationer flød god mellem de 22 aktører på banen.

Efter 12 minutter kom kampens første mål og det var OKS der kom først på LED-tavlen. Christian Wulff gled flot fri på venstrekanten og skar flot ind i feltet, hvor angriberen uselvisk spillede bolden på tværs til Lasse Grønholt, der scorede sikkert tæt under mål.

Det var stadig en intens og til tider hårdt spillet kamp, der i alt resulterede i 5 gule og et rødt kort til Hedensted, mens OKS fik to advarsler.

Efter 36 minutter kom endnu en OKS-scoring og denne gang kom opspillet i højre side, hvor Grønholt og Jonas V kombinerede sig igennem, Til sidst endte bolden hos Jonas V, der scorede tæt under mål. 2 – 0.

Blot to minutter senere slog gæsterne tilbage. Det var Kristian Skovbjerg, der scorede efter indlæg fra venstre. 2 – 1 og der var spillet 38 minutter.

Pause.

Efter første halvlegs jævnbyrdige forestilling, var det OKS der var i overtaget i kampens sidste halvdel, hvor de efterhånden frustrerede Hedensted spillere havde svært ved at komme til chancer mod et godt spillende OKS-defensiv.

Efter 60 minutter kom den tidlige afgørelse, da Grønholt gled fri i højre side, strøg ind i feltet, hvor der blev spillet på tværs til en fremstormende Wulff, der scorede sikkert. 3 – 1.

Kampen gik mod enden med mange frispark og frustrationer fra gæsternes side.

Dramatikken var dog ikke helt slut og i det 87. minut fik vi endnu et mål, da Tong fik scoret efter oplæg af indskiftede Andreas Rynkeby. 4 – 1.

I det 88. minut fik Hedensteds Victor Kubel et direkte rødt kort efter et alt for hårdt frispark.

Og så var kampen slut. Det endte med en fortjent 4 – 1 sejr til OKS.

Sejren betyder at, vi uanset udfaldet af den aktuelle protestsag fra kampen mod B1909, slutter i Top-5, hvis vi vinder eller spiller uafgjort i den sidste grundspilskamp, hvor vi på lørdag møder Fjordager. Mere herom senere!

Danmarksserie nyt 2024 14. april kl. 18:13
OKS måtte nøjes med 1 – 1 i Kjellerup Men det gode er at, vi stadig er uden nederlag i 2024
Danmarksserie nyt 2024
02. april kl. 06:31 God 4 – 1 sejr over stærke Hedensted
Danmarksserie nyt 2024
31. marts kl. 16:55 Hedensted besøger OKSon Park
Danmarksserie nyt 2024
29. marts kl. 14:52 OKS sejrede sikkert over B1909 med 3 - 0
Danmarksserie nyt 2024
27. marts kl. 16:03 Lokalopgør mod B1909 er på menuen for DS-holdet
Danmarksserie nyt 2024
24. marts kl. 11:23 OKS med stærkt udlæg på foråret
Danmarksserie nyt 2023
08. februar kl. 21:21 DS-holdet møder sjællandsk tophold
Danmarksserie nyt 2023
01. februar kl. 09:14 DS- og AS tester igen
Danmarksserie nyt 2023
26. januar kl. 10:14 Så begynder rækken af testkampe for DS- & AS
Danmarksserie nyt 2023
13. november kl. 11:40 2 – 1 nederlag mod Horsens
Danmarksserie nyt 2023
10. november kl. 08:59 Årets sidste kamp er mod Horsens
Danmarksserie nyt 2023
06. november kl. 12:25 Sen udligning sikrede OKS det ene point
Danmarksserie nyt 2023
03. november kl. 09:39 OKS møder B1913 i efterårets sidste hjemmekamp
Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk