Menu

Nederlag i premieren efter tæt opgør

image Christian Wulff i aktion i kampen mod Dalum. Foto af Robert Hierath/Dalum
Henrik Kleiner
14. august 2023 kl. 09:01
0-1 nederlag i chancefattig kamp

Det lignede længe en 0 – 0 kamp, da det var et chancefattigt opgør på Dalum Stadion. OKS havde et enkelt forsøg på overliggeren, mens værterne reelt blev holdt fra chancer i hele opgøret, indtil det 89. minut, hvor de afgjorde kampen til deres fordel.

Kampdata:

Dalum vs. OKS 1 – 0 (0 – 0)

1 – 0 Bilal Naser (89.)

Tilskuere: 283

I modsætning til tirsdagens pokalopgør, der var en åben slagudveksling med mange målchancer, blev lørdagens turneringskamp meget chancefattig, ja nogen vil kalde det en kedelig kamp. Begge mandskaber havde størst fokus på defensiven og vogtede nidkært over eget mål.

Alligevel skulle der kun gå 4 minutter inden OKS var tæt på scoring. Kasper Rask Nielsen steg til vejrs efter et hjørnespark, men desværre gik hans forsøg på overlæggeren og sprang i spil igen.

I de følgende minutter havde OKS 2 – 3 hjørnespark mere, men helt tæt på mål kom det aldrig rigtig.

OKS gav Dalum plads til at komme frem ad banen. Vi stod solidt centralt i banen og afgav dermed lidt mere plads på kanterne. Det gav hjemmeholdet en del plads på kanterne, men de formåede som ventet, ikke at true vores defensiv på de få indlæg de nåede frem til.

Pause.

Kampbilledet var det samme i 2. halvleg. En stillingskrig, hvor ingen af holdene for alvor kom frem til mere end et par halve muligheder.

I kampens sidste 20 minutter begyndte OKS at fange bolden mere og mere i Dalums opspil og i dagens skribents øjne lå det i luften at, OKS ville kunne sætte et afgørende stød ind på det efterhånden trætte hjemmehold.

Men det skulle gå anderledes, da Dalum i det 89. minut kom op i OKS` felt. Angriberen tog et træk der var en anelse for langt. En OKS-forsvarer ville sparke bolden væk, men desværre fik angriberen prikket til bolden og blev efterfølgende sparket på foden. Straffesparket blev korrekt dømt!

Rasmus Lund i OKS-målet reddede flot sparket og parrede bolden ud til sin venstre side. Desværre var det Dalums Bilal Naser, der nåede først frem til bolden og fra en spids vinkel sparkede han bolden i mål til 1 – 0 føring.

I overtidens 6-7 minutter pressede OKS på for en udligning. Det var tæt på et par gange, men Dalum red stormen af.

Således gik kampen til ende.

Næste kamp for OKS er på lørdag, hvor vi hjemme på OKSon Park møder TPI. Mere herom senere.

Danmarksserie nyt 2024 14. april kl. 18:13
OKS måtte nøjes med 1 – 1 i Kjellerup Men det gode er at, vi stadig er uden nederlag i 2024
Danmarksserie nyt 2024
02. april kl. 06:31 God 4 – 1 sejr over stærke Hedensted
Danmarksserie nyt 2024
31. marts kl. 16:55 Hedensted besøger OKSon Park
Danmarksserie nyt 2024
29. marts kl. 14:52 OKS sejrede sikkert over B1909 med 3 - 0
Danmarksserie nyt 2024
27. marts kl. 16:03 Lokalopgør mod B1909 er på menuen for DS-holdet
Danmarksserie nyt 2024
24. marts kl. 11:23 OKS med stærkt udlæg på foråret
Danmarksserie nyt 2023
08. februar kl. 21:21 DS-holdet møder sjællandsk tophold
Danmarksserie nyt 2023
01. februar kl. 09:14 DS- og AS tester igen
Danmarksserie nyt 2023
26. januar kl. 10:14 Så begynder rækken af testkampe for DS- & AS
Danmarksserie nyt 2023
13. november kl. 11:40 2 – 1 nederlag mod Horsens
Danmarksserie nyt 2023
10. november kl. 08:59 Årets sidste kamp er mod Horsens
Danmarksserie nyt 2023
06. november kl. 12:25 Sen udligning sikrede OKS det ene point
Danmarksserie nyt 2023
03. november kl. 09:39 OKS møder B1913 i efterårets sidste hjemmekamp
Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk