Menu

Klart nederlag i Østjylland

image Andreas Rynkeby er brudt igennem og reducerer til 1 - 2. Foto af Bo H Sørensen
Henrik Kleiner
01. oktober 2023 kl. 21:50
OKS tabte 4 – 1 i Hedensted

Spillet mellem felterne var, som ofte før i denne sæson, på sin vis ok, men i felterne hvor kampene afgøres, var Hedensted skarpere end OKS og derfor kan der ikke pilles ved 4 – 1 sejren over hovedet.

Kampdata:  

Hedensted – OKS 4 – 1 (2 – 1)

1 – 0 Jeppe Hansen (27.)
2 – 0 Deniz Fazlasic (28.)
2 – 1 Andreas Rynkeby (29.)
3 – 1 Mikkel Thiesgaard (54.)
4 – 1 Thomas Eisner (91.)

Tilskuere: 175

Lad det være sagt med det samme. Den lettere overstadige stadionspeaker fik en fremragende eftermiddag på stadion og diskede op med tysk folkemusik, masser af germanske gloser og vandede vittigheder….og han havde masser at have det gode humør i!  

For det grønklædte hjemmehold var det bedste hold på dagen. Nuvel, OKS spillede til tider god fodbold, men når halve og hele chancer skulle sparkes i kassen, manglede den sidste snert.

Den sidste snert manglede Hedensted også af et par gange, hvor stolperne reddede OKS fra at komme bagud.

I det 27. minut kom så hjemmeføringen. Hjemmeholdets Jeppe Hansen vandt bolden i en duel midt på banen og da dommeren undlod at dømme det frispark, som nok burde have været dømt, fangede den dygtige spiller,  OKS-målmand Rasmus Lund langt ude af sit mål og scorede fra 40 meter. Det var godt sparket ind!

Blot èt minut senere blev ondt værre for OKS. Vi gav bolden op, men Hedensted fik hurtigt fat i bolden, løb en omstilling, og så stod der 2 – 0 efter 28 minutter.

OKS gav bolden op igen, og efter 2 afleveringer endte bolden hos Andreas Rynkeby, der tog sagen i egen hånd. Løb bolden over 35 meter og sparkede sikkert bolden i mål til 2 – 1. Et stærkt angribermål og der var spillet 29. minutter.

OKS sluttede halvlegen udmærket af, men det blev ikke til mere end et par halve muligheder og holdene gik til pause med 2 – 1 på måltavlen.

Fra 2. halvlegs start var OKS bedst på bolden og skabte et par rigtig gode muligheder for scoring, men den berømte skarphed manglede også i disse situationer.

I stedet slog hjemmeholdet til igen. En ny OKS fejl blev straffet af Mikkel Thiesgaard, der sagde tak for det venlige tilbud og scorede til 3 – 1. Der var spillet 54. minutter.

OKS prøvede ihærdigt at slå tilbage. Igen spillede vi som sådan fin fodbold, men udefra set var det som om at den helt store tro på at kampen kunne vendes, ikke helt var til stede hos de rød / hvidblusede OKS-spillere og symptomatisk for kampen, og måske endda hele sæsonen hidtil, forsømte vi at score på de chancer vi trods alt skabte, og i stedet slog hjemmeholdet sejren fast i det 91. minut, da de straffede endnu en fejl hos OKSerne. 4 – 1!

Og så var kampen endegyldigt forbi. Fortjent sejr til Hedensted.

Næste kamp for OKS er på lørdag, hvor vi hjemme på OKSon Park møder Fjordager. Mere herom senere.

Danmarksserie nyt 2024 14. april kl. 18:13
OKS måtte nøjes med 1 – 1 i Kjellerup Men det gode er at, vi stadig er uden nederlag i 2024
Danmarksserie nyt 2024
02. april kl. 06:31 God 4 – 1 sejr over stærke Hedensted
Danmarksserie nyt 2024
31. marts kl. 16:55 Hedensted besøger OKSon Park
Danmarksserie nyt 2024
29. marts kl. 14:52 OKS sejrede sikkert over B1909 med 3 - 0
Danmarksserie nyt 2024
27. marts kl. 16:03 Lokalopgør mod B1909 er på menuen for DS-holdet
Danmarksserie nyt 2024
24. marts kl. 11:23 OKS med stærkt udlæg på foråret
Danmarksserie nyt 2023
08. februar kl. 21:21 DS-holdet møder sjællandsk tophold
Danmarksserie nyt 2023
01. februar kl. 09:14 DS- og AS tester igen
Danmarksserie nyt 2023
26. januar kl. 10:14 Så begynder rækken af testkampe for DS- & AS
Danmarksserie nyt 2023
13. november kl. 11:40 2 – 1 nederlag mod Horsens
Danmarksserie nyt 2023
10. november kl. 08:59 Årets sidste kamp er mod Horsens
Danmarksserie nyt 2023
06. november kl. 12:25 Sen udligning sikrede OKS det ene point
Danmarksserie nyt 2023
03. november kl. 09:39 OKS møder B1913 i efterårets sidste hjemmekamp
Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk