Menu

1 - 1 remis mod Horsens

image Jonas Vesterskov Storgaard og Kasper Rask Nielsen var med i lørdagens kamp. Foto af Henrik Kleiner
Henrik Kleiner
10. september 2023 kl. 09:28
Velspillet opgør i sommervarmen

OKS nærmest vadede i chancer gennem hele kampen, men Horsens viste også tænder flere gange. OKS burde have taget sejren, men opgøret endte 1 - 1 på et solbeskinnet OKSon Park.

Kampfakta:

OKS vs. Horsens 1 - 1 (0 - 1)

0 - 1 Joachim Nielsen (44.)
1 - 1 Daniel Juel Pedersen (59.)

Rødt kort (gult/gult): Joachim Nielsen, Horsens (85.)

Tilskuere: 175

I kampens første 30 minutter var der kun et hold på banen og det var hjemmeholdet fra OKS. Angrebene bølgede ned mod Horsens` målende og topholdet virkede rådvilde og på hælene.

Der blev skabt et væld af chancer, hvor Lasse Grønholt samt de genkomne Christian Wulff og Tong til tider dræv gæk med de gulblusede gæster. Vi ramte stolpen og havde endog meget store chancer, der blev brændt eller også reddede Horsens unge, men meget dygtige målmand kastanjerne ud af ilden for sit hold. 

I halvlegens sidste kvarter kom Horsens bedre med og viste klassen med et par gode omstillinger, hvor man tydeligt kunne se struktur og godt teknisk niveau.

I halvlegens døende minutter pressede OKS igen hårdt på og det blev til et par gigantiske chancer, men bolden ville ikke ind i kassen. I stedet slog Horsens til på en flot spillet omstilling, hvor en af deres bedste spillere på dagen, Joachim Nielsen, fik sidste fod på bolden og scorede til 0 - 1. Der var spillet 44 minutter.

Pause.

I 2. halvleg fortsatte presset mod Horsens mål. OKS spillede flot fodbold og stressede gæsterne med højt presspil. Der blev begået en skov af frispark på de hurtige OKS spillere og kampens dygtige dommer, Hans Henrik Høite Hansen, begyndte at bruge de gule kort.

I det 59. minut kom så den forløsende udligning. Lasse Grønholt gled igen fri af sin direkte modstander i højre side og hans efterfølgende indlæg fandt frem til Daniel Juel Pedersen, der i en duel med en forsvarer kom først på bolden, der gik i mål bag en prisgivet keeper.

OKS jagtede nu sejren for alvor og chancer blev til stadighed skabt. Vi fik masser af hjørne- & frispark og gæsterne begyndte at se trætte ud. 

Det skal retfærdigvis også med i beretningen at Horsens i det 80. minut havde en stor chance, men angriberens forsøg på den store mulighed gik et godt stykke over målet.

I det 85. minut fik Horsens målscorer, Joachim Nielsen så sit 2. gule kort og dermed udvisning. Således var OKS i overtal i de sidste ordinære 5 minutter samt i de 7 minutter der blev lagt til.

Vi pressede på, skabte fine muligheder, men bolden ville ikke ind.

Kampen gik til ende og det hele endte 1 - 1 i en underholdende kamp, hvor begge mandskaber viste god kvalitet. 

OKS spillede sæsonens hidtil bedste kamp og vi begynder at ligne holdet fra foråret, hvor det blev til masser af mål og mange point. Det giver god tro på de kommende kampe!

Næste kamp for OKS er på lørdag, hvor vi møder Aarhus Fremad på udebane. Mere herom senere.

 

Danmarksserie nyt 2024 14. april kl. 18:13
OKS måtte nøjes med 1 – 1 i Kjellerup Men det gode er at, vi stadig er uden nederlag i 2024
Danmarksserie nyt 2024
02. april kl. 06:31 God 4 – 1 sejr over stærke Hedensted
Danmarksserie nyt 2024
31. marts kl. 16:55 Hedensted besøger OKSon Park
Danmarksserie nyt 2024
29. marts kl. 14:52 OKS sejrede sikkert over B1909 med 3 - 0
Danmarksserie nyt 2024
27. marts kl. 16:03 Lokalopgør mod B1909 er på menuen for DS-holdet
Danmarksserie nyt 2024
24. marts kl. 11:23 OKS med stærkt udlæg på foråret
Danmarksserie nyt 2023
08. februar kl. 21:21 DS-holdet møder sjællandsk tophold
Danmarksserie nyt 2023
01. februar kl. 09:14 DS- og AS tester igen
Danmarksserie nyt 2023
26. januar kl. 10:14 Så begynder rækken af testkampe for DS- & AS
Danmarksserie nyt 2023
13. november kl. 11:40 2 – 1 nederlag mod Horsens
Danmarksserie nyt 2023
10. november kl. 08:59 Årets sidste kamp er mod Horsens
Danmarksserie nyt 2023
06. november kl. 12:25 Sen udligning sikrede OKS det ene point
Danmarksserie nyt 2023
03. november kl. 09:39 OKS møder B1913 i efterårets sidste hjemmekamp
Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk