Menu

Pokalkamp vs. Fjordager

image Benjamin Watson er med i pokalkampen. Foto af Bo Holst Sørensen.
Henrik Kleiner
07. maj 2019 kl. 06:26
Tirsdag kl. 18.15 på udebane

Pokalturneringens 2. spillerunde afvikles tirsdag aften og OKS indtræder i turneringen, når vi på Fjordager Stadion møder det lokale tophold i Serie 1.

Fjordager har i de seneste år spillet i Serie 1. Klubben var ellers i mange repræsenteret i både Albaniserien og det blev også til sæsoner i Danmarksserien. Nu ser det ud til at der igen er godt gang i klubben i det nordøstlige Odense, hvor holdet er placeret på 1. pladsen i deres række, hvilket vil betyde oprykning til Albaniserien til træner Michael Nielsen og hans hvid blusede hold.

OKS kommer ind til opgøret med lørdagens 1 – 1 kamp mod Bogense i benene. Vi er således stadig uden nederlag under vores nye trænerteam Rene Lindharth og Allan Jensen. Alle ved at pokal- & lokalopgør er vanskelige selvom det ene hold er lavere placeret i turneringen og kampene lever ofte deres helt eget liv. Så man kan være forvisset om, at OKS tager opgøret alvorligt idet vi gerne vil en runde videre og vi i det hele taget synes pokalturneringen er en sjov måde at møde hold på vi ikke møder til hverdag.

OKS kommer med følgende 14 spillere til Fjordager

Jon Sørensen, Kasper Johansen, Philip Harbo, Rune Dalsgaard, Jeppe Grønborg, Mathias Just, Jannik Pedersen, Frederik Klingenberg, Lasse Grønborg, Jeppe Algaard, Benjamin Watson, Mats Andersen, Jesper Bonde og Tim Fahlen.

Det er tirsdag aften kl. 18.15 på Fjordager Stadion.

Vel mødt.