Menu

5 - 1 sejr over ØB

image Lasse Grønholt scorede et flot mål i 2. halvleg
Henrik Kleiner
09. februar 2019 kl. 15:01
Gode takter af AS holdet

Lørdag formiddag spillede OKS træningskamp mod vores naboer fra ØB. Kampen blev afviklet på kunstgræsbanen i OKSon Park.

Kampdata:

OKS – ØB 5 – 1 (0 – 1)

0 – 1 Esben Harding (20)
1 – 1 Jakob Mønster (47)
2 – 1 Lasse Lerbæk Grønholt (51)
3 – 1 Mads Mikkelsen (60)
4 – 1 Anders Kolind (80)
5 – 1 Jakob Mønster (83)

Tilskuere: 50

OKS var fra begyndelsen mest i boldbesiddelse. Kampens første 15 minutter bød dog ikke på de helt store chancer på trods af momentant godt spil på kanterne, hvor spillere som Kasper Johansen, Christian Nygaard og Christian Klingenberg viste godt spil og gennembruds farlighed.

Efter 20 minutters spil kom så kampens første scoring, da gæsternes Esben Harding, stik mod spil og chancer, bragede sit hold foran på et hårdt langskud.

I den resterende del af halvlegen intensiveredes OKSernes overtag mere og mere og udligningen lå i luften. ØB holdt dog stand og kunne gå til pause med en overraskende 0 – 1 føring.

OKS lagde hårdt fra land fra begyndelsen af 2. halvleg. Holdet havde nu den kraftige vind i ryggen, hvilket var med til at sætte ØB under yderligere pres.

1 – 1 scoringen kom efter et par minutters spil, da Jakob Mønster var hurtig over en nedfaldsbold i feltet efter et hjørnespark og prikkede bolden ind.

Målet var signalet til en alt dominerende halvleg af OKS, der scorede yderligere 4 gange og havde chancer til endnu flere mål. Målscorer var i nævnte rækkefølge Lasse Grønholt, Mads Mikkelsen, Anders Kolind og Jakob Mønster.

Retfærdigvis skal det nævnes at ØB havde et enkelt farligt kontraangreb, hvor bolden tog opstanderen.

Således gik det til at OKS vandt med 5 – 1 i en kamp, der især i 2. halvleg, gav gode forhåbninger for et flot forår for vores tophold i Albaniserien.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk