Menu

2 - 1 sejr over Marstal

image Træner Rene Lindharth ved taktiktavlen i pausen
Henrik Kleiner
21. februar 2019 kl. 07:44
Mads Mikkelsen og Lasse Grønholt som målscorere

På en regnfuld og blæsende aften på kunstgræsbanen ved Oureskolerne, spillede AS holdet onsdag aften træningskamp mod vores ligarivaler fra Marstal.

Kampen blev en lige og intens affære, hvor 1. halvleg var chancefattig, men hvor Marstal kom frem til et par gode muligheder via et par hurtige angribere, der voldte OKSerne en del besvær.

I 2. halvleg var det OKS der havde vinden i ryggen. Samtidig blev der lavet et par taktiske opstramninger af trænerteamet i pausen, hvilket betød at det nu var OKS der var i teten, havde mest boldbesiddelse og begyndte at skabe fine muligheder for mål.

Det var dog de grønblusede fra Ærø der scorede kampens første mål, da de efter et kontraangreb fik tilkendt et straffespark, der blev omsat sikkert bag unge Jon Lilholt Sørensen i OKS målet.

OKS opgav dog ikke ævred og intensiverede presset mod Marstals mål. Udligningen kom ved Mads Mikkelsen der sparkede bolden flot i mål efter gode kombinationer midt for målet.

Føringsmålet kom efter ca. 75 minutters spil, hvor Lasse Grønholt gled fri i venstre side af feltet og sparkede bolden i mål bag en prisgivet Marstal målmand.

Kampen gik til ende uden yderligere scoringer og dermed kunne OKS køre til Odense med sejren i bagagen.

OKS træner Rene Lindharth udtalte efter kampen

-” Jeg er glad ved sejren over Marstal, som jeg synes fremstod stærke og sammenspillede. Ingen tvivl om at de vil spille med fremme i AS og bliver èn af vores hårde konkurrenter til oprykningen til DS ”

Og træneren fortsatte

-” Det var en god træningskamp på trods af vejrliget. Vi får rettet nogen taktiske ting i halvlegen og jeg synes de sidste 45 minutter af kampen viser af sejren var fortjent. Jeg er tilfreds med indstillingen over hele linjen og jeg glæder mig til det fortsatte arbejde med truppen ”.

Næste træningskamp for OKS er på lørdag kl. 13.00 på kunstgræsbanen i OKSon Park, hvor B1913s DS hold kommer på besøg. Mere herom senere.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk