Menu

OKS melder sig ind i topstriden

image Daniel Hansen scorer til 1 - 0 efter oplæg af Alexander Mose. Foto: Kurt Bebe
Referent Michael Johansen. Lagt på oks.dk af Henrik Kleiner
30. oktober 2016 kl. 22:55
2 - 0 sejr over Glamsbjerg

Fortjent 2-0 sejr til OKS over Glamsbjerg

 

I Albaniserien vandt et meget velspillende OKS-mandskab på udebane med 2-0 over et formstærkt mandskab fra Glamsbjerg.

 

Kampdata:

0-1 Daniel 'Danger' Hansen (26. min)

0-2 Daniel 'Danger' Hansen (36. Min)

 

Glamsbjerg:

Benjamin Milling Watson, Casper Nielsen, Casper Bruus Petersen, Daniel Bruus Petersen, Daniel Kim Andreasen, Jesper Kjær Olsen, Jonas Bendtzen, Kasper Philipsen, Kim Hovgaard Hansen, Michael Lauritsen, Murilo Carvalho Borges, Simon Broe, Tobias Søndergaard Holm, Victor Larsen

 

OKS:

Alexander Mose-Johansen, Daniel "Danger" Hansen, Frederik Cappelen, Kasper Baden, Lasse Skibbild Plato Christensen, Mads Eskesen, Mathias Just Nortvig, Mats Andersen, Nicolaj Just Petersen, René Christensen, Rune Dalsgaard Jørgensen, Andreas Walhoff Bebe, Malte Kiellberg Jørgensen, Victor Ørnstrup Larsen


På en dejlig efterårsdag på Glamsbjerg Stadion var de mange tilskuere vidne til en velspillet og intens kamp i Albaniserien. Begge hold holdt kampen igennem et højt tempo med masser af god fodbold, gode kombinationer og højt genpres i begge ender af banen.

 

I 26. min endte bolden efter et godt opspil med gode kombinationer til sidst hos Alexander Mose som elegant rundede 2 forsvarsspillere og serverede bolden fladt ind foran mål, hvor Daniel ’Danger’ Hansen med en sikker inderside kunne bringe OKS foran 1-0.

 

Endnu et godt OKS angreb gav i det 36. min en 2-0 føring efter et godt indlæg fra kanten fra Kasper Baden, og endnu engang var Daniel ’Danger’ Hansen på plads og kunne heade bolden sikkert i mål. Man må sige, at ’Danger’ for tiden er brandvarm med 6 mål i blot 2 kampe – men også bliver serviceret godt af sine medspillere.

 

I 2. halvleg bølgede kampen frem og tilbage - med en overvægt i spil og chancer til OKS – men hjemmeholdet fra Glamsbjerg havde bestemt ikke tænkt sig, at lægge sig ned. De kom dog ofte til at løbe meget rundt i det sikre kombinationsspil fra OKS, som med et par store chancer i kampens sidste minutter til Lasse Plato og indskiftede Malte Kielberg kunne have lukket kampen definitivt.

 

Der blev ikke scoret mere i kampen, der således endte 2-0 til OKS. OKS holder med de 3 point flot fast i placeringen blandt rækkens tophold. Det var tydeligt for de mange tilfredse OKS-supportere, at holdet for alvor nu er ved at være spillet sammen, virkelig kender hinandens løb og ikke mindst er villige til at fighte for hinanden – en fornøjelse at være vidne til på en dejlig efterårsdag på Glamsbjerg Stadion.

Billede: Daniel Hansen scorer til 2 - 0

Billede: Kasper Baden leverede oplægget til mål 2

 

Billede: OKS forsvaret og målmand Rene Christensen holdt nullet igen

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk