Menu

Nederlag i Langeskov

image Kasper Baden i kamp mod Langeskov. Foto: Kurt Bebe
Henrik Kleiner
25. august 2016 kl. 09:27
Massivt spilovertag gav ikke mål

Et yderst defensivt Langeskov mandskab formåede onsdag aften at besejre OKS med 1 – 0 efter et tidligt føringsmål og derefter 88 minutters ensidigt fokus på at forsvare sejren. Missionen lykkedes mod et tamt OKS hold, der på trods af massivt spilovertag og flere oplagte chancer, ikke fik scoret i i kampen.

 

Kampdata: 

Langeskov – OKS 1 – 0 (1 – 0) 

1 – 0 Thomas Abildtrup (2) 

Tilskuere: 76 

OKS:

Daniel "Danger" Hansen, Emil Bertil Pedersen, Ergjan 'Addi' Toplica, Frederik Cappelen, Kahin Hassan Ahmed, Kasper Baden, Lasse Skibbild Plato Christensen, Mads Eskesen, Malte Kiellberg Jørgensen, Mathias Just Nortvig, Mats Andersen, Nicolaj Just Petersen, Rasmus Møller Drud, Rune Dalsgaard Jørgensen

Langeskov:

Peter Vestergaard, Mads Skovsgaard Rasmussen, Thomas Abildtrup, Morten Christensen, Jesper spring Nielsen, René Raaby Andersen, Michael Skogemann, Pelle Mose Hansen, Casper L. Mortensen, Jon Slot Thrane, Anders Lykkegaard Rasmussen, Frederik Bladt, Tobias Rasmussen og Jesper Ginge

 Allerede efter 2 minutters spil kom, hvad der skulle vise sig at blive kampens eneste mål. Værternes Thomas Abildtrup viste hurtige fødder, da han vakst stjal bolden fra OKS målmand Emil B Pedersen og efterfølgende kunne trille bolden i et tomt mål. En kold klud i ansigtet på OKSerne.

 Langeskov trak sig nu langt tilbage på banen og overlod initiativet til OKS, der for anden kamp i streg stillede op med en 4 back kæde, hvor vi i efterårets første kampe ellers har spillet med en 3 back kæde.

 Efter 10 minutter var Mats Andersen tæt på at sparke udligningen ind, men midtbanespilleren måtte se sit forsøg fra kanten af feltet prelle af på trekantsammenføjningen.

 Allerede minuttet efter var OKS tæt på igen, da Kahin Ahmed forsøgte sig med et lop over en fremstormende Peter Vestergaard i Langeskov målet. Desværre sneg bolden sig uden om stolpen.

 OKS fortsatte halvlegen ud med at lægge pres på hjemmeholdet, der udelukkende koncentrerede sig om at forsvare føringen. Der kom ikke flere mål i 1. halvleg og spillerne gik til pause.

 2. halvleg blev om muligt gennemført med endnu større spilovertag til OKS end tilfældet havde været i første del af kampen. Langeskov lignede ofte et hold på kanten af knockout, men målmand Vestergaard, der var sit holds klart bedste spiller, holdt de grønblusede østfynboer inde i kampen.

 Der blev løbende skabt gode muligheder, men skarpheden var en mangelvare hos OKS offensiven. Da vi endelig fik passeret værternes målmand kastede en forsvarspiller sig heroisk ned i bolden og forhindrede en OKS scoring og man fornemmede at det bestemt ikke skulle blive OKS` dag, på den grønne, men tørre og hårde stadionbane.

 Efter 2 minutters overtid fløjtede kampens opmand af og Langeskov kunne strække armene i vejret over sejren, der hvis den ikke var fortjent, i hvert fald blev vundet med god gedigen fight.

 OKS lejren var skuffede. Vi spillede ikke prangende, så absolut ikke, men vi skabte de muligheder der burde være nok til at score et par mål og tage sejren med hjem til Odense. Det lykkedes desværre ikke.

 OKS spiller igen på lørdag, hvor vi hjemme på OKSon Park tager imod topholdet fra OB. Der er kampstart kl. 13.00

 

 

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk