Menu

Overtidsdrama mod B1913 endte 2 - 2

image B1913 havde svært ved at fange Mose og Tong. Specielt sidstnævnte gjorde det slemme ved gæsterne. Foto af Bo H Sørensen
Henrik Kleiner
17. oktober 2022 kl. 17:48
Tong og Alexander Mose nettede for OKS

Gæsterne fra B1913 var bedst i kampens første 30 minutter, hvor de også bragte sig foran med 1 – 0, mens det var OKS der var bedst i den sidste time, hvor vi specielt i 2. halvleg dominerede. Med to sene mål lignede det en hjemmesejr, men B1913 slog tilbage og så endte det i en retfærdig pointdeling foran de ca. 300 tilskuere.

Kampdata:

OKS vs. B1913 2 – 2 (0 – 1)

1 – 0 Benjamin Lassen (7.)
1 – 1 Van Tha Thwang Tong (83.
2 – 1 Alexander Mose (92.)
2 – 2 Nicklas Stokholm (94.)

Tilskuere: 300

Gæsterne fra B1913 kom energisk ud til kampen, hvor de via hårde nærkampe og godt spil tog teten på opgøret. OKS forsøgte at sætte spillet via kombinationer, men blev i kampens indledning overrumplet af udeholdet.

I det 7. minut kom så føringen til udeholdet, der løb en hurtig omstilling og efter indlæg fra højre steg en umarkeret Benjamin Lassen op og headede føringen i mål. 0 – 1.

Efter cirka 20 minutters spil fik B1913 muligheden for endnu en scoring, efter samme koncept, men Rasmus Lund i målet reddede flot forsøget.

Nu var det som om OKS fik lidt bedre fat. Spillet blev bedre og hurtigere og et par gange var det lige ved og næste for Rinor Cocaj i OKS-angrebet efter indlæg fra siderne.

Halvlegens sidste kvarter var med OKS marginalt i teten, men der blev ikke scoret inden pauseteen.

Fra begyndelsen af 2. halvleg var det OKS der havde initiativet. Der var kommet friske folk på banen i form af Alexander Mose, Rami Ayman og Malthe Frahm, som sammen med de øvrige kammerater pressede B1913 længere og længere tilbage på banen. B1913 er dog vant til at stå dybt på banen, og være komfortable med det, så gæsterne holdt længe OKS fra de helt afgørende muligheder.

Efterhånden som halvlegen skred frem blev der dog bedre plads til hjemmeholdets hurtige angribere med Tong i spidsen. De blå spillere begyndte at se lidt slidte ud og der opstod gode muligheder for udligning.

I det 83. minut kom så forløsningen for hjemmeholdet, da Tong snød et par spillere i højre side af feltet og sparkede bolden i det lange hjørne uden chance for udeholdets keeper. 1 – 1.

Det var sigende for kampen på dette tidspunkt at, OKS hurtigt fik fat i bolden og tilbage på midten for at kunne komme til at jagte sejren. B1913 var nu belejret, men de holdt stand indtil det 92. minut, hvor Tong igen snød et par modspillere. Dribleturen fortsatte ned mod baglinjen, hvor han centrede skråt tilbage omkring straffesparkspletten, hvor Alexander Mose sparkede bolden sikkert i kassen til venstre for keeperen. 2 – 1.

Nu skulle kampen ”bare” køres hjem med tre point til følge, men B1913 ville det anderledes. Gæsterne fik et hjørnespark, hvor sågar deres målmand var med fremme i OKS-feltet. Bolden blev forlænget og derefter headet retur i det lille felt, hvor Nicklas Stokholm fik udlignet til 2 – 2. Der var spillet 94 minutter.

Så gik kampen til ende uden yderligere scoringer. Resultatet er som sådan fortjent, men OKSerne var selvfølgelig skuffede over at B1913 nåede at udligne vores føringsmål dybt inde i overtiden.

Således gik det til at OKS og B1913 gav tilskuerne en fantastisk kamp og fight på OKSon Park.

Næste kamp for OKS er på lørdag, hvor vi kører til Varde. Mere herom senere!

Danmarksserie nyt 2023 02. juni kl. 10:50
OKS skal en tur til Nordfyn Lørdag kl. 13.00 på Otterup Stadion
Danmarksserie nyt 2023
18. maj kl. 11:04 OKS spiller lokalopgør mod B1913
Danmarksserie nyt 2023
15. maj kl. 13:25 OKS vandt topkampen
Danmarksserie nyt 2023
12. maj kl. 10:26 OKS i ny topkamp
Danmarksserie nyt 2023
08. maj kl. 10:03 OKS var overbevisende i topopgøret
Danmarksserie nyt 2023
05. maj kl. 17:38 OKS møder Hedensted i topopgør
Danmarksserie nyt 2023
30. april kl. 08:34 OKS vandt 3 – 0 over stærke Brabrand
Danmarksserie nyt 2023
28. april kl. 12:38 OKS møder formstærke Brabrand i OKSon Park på lørdag kl. 13.00
Danmarksserie nyt 2023
26. april kl. 11:09 OKS vandt lokalopgør
Danmarksserie nyt 2023
17. april kl. 10:44 OKS vandt 4 – 1 over Otterup
Danmarksserie nyt 2023
14. april kl. 10:00 Lørdag kl. 13.00 møder DS-holdet Otterup i OKSon Park
Danmarksserien nyt 2022
24. februar kl. 14:30 OKS møder Frederikssund
Danmarksserien nyt 2022
20. februar kl. 20:44 DS-holdet møder Næsby (3.div.) i testkamp
Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk