Menu

Ronni Nordnæs er ny i OKS

image Ronni Nordnæs
Henrik Kleiner
21. december 2021 kl. 17:02
Dygtig og rutineret østjyde forstærker DS truppen

Det er med stor glæde vi kan melde ud, at DS truppen forstærkes med en dygtig og rutineret spiller. Ronni Nordnæs kommer til fra Hedensted I.F. Den centrale midtbanespiller har mere end 200 kampe på CV`et for Hedensted og har ligeledes spillet Ligabold i Vejle Boldklub og referencerne på spilleren er meget positive.

Vi har fået en snak med Ronni Nordnæs.

Alder: 28 år
Job/studie: Fritids- og udslusningskonsulent i Kriminalforsorgen, og underviser på Erhvervsakademiet.
Tidligere klubber: Vejle Boldklub, Hedensted IF, C.D. Los Rosales (Spanien).
Plads på banen: Central midt.

Du er netop flyttet til Odense. Hvorfor valgte du OKS?

-”Jeg har valgt at spille i OKS, da klubben spiller attraktiv fodbold. Derudover virker det til at være en social og sund klub, som har en flot historie bag sig. Efter mange gode år i Hedensted IF, virker OKS derfor til at være et godt valg.”

Hvad er dine styrker på fodboldbanen?

-”Mine styrker på fodboldbanen er min løbekapacitet, rutine, genpres og at være meget verbal.”

Hvad er dine ambitioner, både personligt og for holdet?

-”Mine ambitioner for holdet er at slutte så højt som muligt og få etableret OKS som tophold i Danmarksserien.  Personligt kan jeg forhåbentlig lære lidt fra mig, til nogle af de yngre spillere.”

Vi har også fået en snak med sportslig ansvarlig Mikael Skovgaards

-” Det er en super dygtig spiller vi har lavet en aftale med. Vi får en rutineret, løbestærk og verbal spiller ind, der styrker vores trup og hold. Det bliver meget spændende ” lyder det fra Skovgaards.

Vi byder velkommen til Ronni.

Således dagens gode nyhed fra OKS.  

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.