Nicolai Frederiksen skifter til OKS
OKS kan i dag præsentere noget af et scoop i form af en stærk tilgang til DS holdet, idet Albaniseriens topscorer, Nicolai Frederiksen, har valgt at skifte til OKS fra vores naboer i B1909.
Nicolai Frederiksen har i løbet af foråret været en ombejlet herre i det fynske spillermarked, hvor mange klubber på DS og 2. div. niveau har haft kontakt til den særdeles dygtige angriber. Da vi hørte at Nicolai overvejede sin fodboldfremtid var der derfor ingen tvivl om at OKS også var stærkt interesserede i angriberen og heldigvis har Frederiksen nu valgt Østerbæksvej som sin kommende fodboldadresse efter nogen gode snakke med cheftræner Rene Lindharth.
Rene Lindharth udtaler om Nicolai Frederiksen
-" Jeg er meget glad for at Nicolai har givet håndslag på at tørne ud for OKS. Vi får tilført en super dygtig og målfarlig angriber, der er meget bevægelig og energisk. Nicolai bliver en vigtig spiller for os i kampen om overlevelse i DS og vi får nu masser af tyngde og målfarlighed tilført vores hold "
Ligeledes fik vi en kort kommentar fra Nicolai Frederiksen
-" Det er et spændende projekt der er gang i hos OKS. Der er et godt organisatorisk set up og det virker som om, at klubben er på rette vej. Der er gang i noget rigtig godt i OKS. Mit mål for den resterende del af foråret er, at jeg kan medvirke til at sikre os overlevelse i Danmarsserien. Det er OKS klart berettiget til i forhold til spillere, ledere, organisation! "
Således dagens absolut gode fodboldnyhed fra oks.dk!