Menu

OKS fik store klø i Otterup

image OKS`anfører Christian Wogensen og Lasse Grønholt kæmpede forgæves mod det stærke Otterup hold. Foto er lånt på Fyens.dk og er taget af Arne Rasmussen.
Henrik Kleiner
28. oktober 2019 kl. 16:45
6 - 0 nederlag i søndagens opgør

Første halvleg var godkendt af OKSerne, men i 2. halvleg fik vi ørerne i maskinen i Otterups velsmurte maskine, der nådesløst straffede OKS spillernes individuelle fejl. Det hele endte med et forsmædeligt 6 – 0 nederlag.

Otterup vs. OKS 6 – 0 ( 1 – 0 )

1 – 0 Mark Tubæk (4.)
2 – 0 Jonas Villemose (47.)
3 – 0 Andreas Hansen (53.)
4 – 0 Jonas Villemose (67.)
5 – 0 Mark Tubæk (74.)
6 – 0 Andreas Hansen (75.)

Tilskuere: 115

Der var blot spillet 3 minutter d Otterup scorede første gang. En OKS aflevering missede sin destination og endte hos værternes Mark Tubæk, der via sin notorisk kendte skudfinte, kom fri af sin oppasser og scorede sikkert.

OKS opgav dog ikke ævred og i realiteten spillede vi lige op med topholdet i den resterende del af første halvleg. Der var chancer i begge ender og vi kunne godt have scoret et par kasser, men Kim Larsen i Otterup målet holdt os fra scoring.

Pause og 1 – 0 på måltavlen ved kunstgræsbanen ved Otterup hallen, hvortil kampen var henlagt på grund af megen regn på Nordfyn.

OKSerne var fortrøstningsfulde i pausen og kom ud med henblik på at hente point. Der gik dog kun cirka 1 minut, så blev endnu en fejl i et OKS opspil straffet prompte af hjemmeholdets dygtige spillere. 2 – 0 og det var nu op ad bakke for de hårdt prøvede OKS spillere.

Resten er historie. OKS spillerne mistede modet og leverede mange fejlafleveringer og Otterup holdet boltrede sig med endnu 4 scoringer, så måltavlen blinkede på 6 – 0 da vi runde de 75 minutter. Heldigvis fik vi sat en prop i de sidste 15 – 20 minutter, så en total ydmygelse blev undgået!

Kampen endte 6 – 0.

Næste og sidste kamp her i efteråret er på lørdag, hvor vi hjemme på OKSon Park tager mod Hedensted i en kamp der skal og må give 3 point til OKS, så vi igen tør tro på at vi har vores berettigelse i Danmarksserien. Mere herom senere.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk