OKS møder Dalum
Fredag formiddag skal OKS` Albaniserie hold igen i kamp, når vi kører den korte tur til Odense Syd for at spille lokalopgør mod Dalum IF i 4. runde af turneringens anden halvdel, der afsluttes til juni måned. Det omvendte opgør, der blev spillet i efteråret på OKSon Park endte 1 – 1 efter en tæt og velspillet kamp.
Dalum er kommet styrket ud efter vinterpausen og så sent som i sidste uge vandt holdet over Allesø, der spiller med i toppen. Holdet, der trænes af Michael Jørgensen, er således ubesejret i foråret, hvor det er blevet til 2 sejre og 1 uafgjort i de første 3 kampe.
OKS er afbuds ramt til kampen, da skader og påskeferie har gjort indhug i de tilgængelige spillere. Heldigvis er vores trup bred og i kampen kan der for eksempel blive forårs debut til Frederik Klingenberg, der er klar igen efter en langvarig og drilsk skade. OKS går selvfølgelig efter alle 3 point, der vil fastholde presset på de øvrige tophold.
De 14 spillere som trænerteamet har udtaget er:
Jakob Mønster, Anis Cengic, Jon Sørensen, Nicolai Just, Morten Andersen, Jeppe Grønborg, Søren Ilsøe, Christin Nygaard, Lasse Grønholt, Christian Klingenberg, Christian Wogensen, Mathias Just, Frederik Klingenberg og Benjamin Watson.
Det er fredag formiddag kl. 11.00 på Dalum Stadion (der spilles på græs).
Vel mødt.