Menu

1 - 1 på Nordfyn

image Anis Cengic sparker bolden i mål til 1 - 1. Dagens fremragende detalje på Bogense Stadion. Foto af Bo Holst Sørensen
Henrik Kleiner
05. maj 2019 kl. 18:16
Albaniserien spidser til

Lørdagens uafgjorte 1 – 1 resultat mod Bogense kom i stand gennem en kamp, hvor OKS dominerede udtalt og hvor de nordfynske værter scorede tidligt i kampen og derefter forsøgte at forsvare de 3 point hjem via benhård fight, hvor fokus var at forsvare sig, trække tiden, lave mange kampafbrydelser og i det hele taget ikke forsøge sig med at spille fodbold. En taktik der heldigvis kun lykkedes delvist.  

Kampdata

Bogense – OKS 1 – 1 (1 – 0)

1 – 0 Thomas Møllekær (5.)
1 – 1 Anis Cengic (73.)

Tilskuere: 175

På den regnfulde og kolde forårsdag på et velbesøgt Bogense Stadion stod det hurtigt klar, at hjemmeholdet overlod initiativet til OKS og ville spille deres chance på omstillinger. Efter 5 minutters spil fik Bogense tilkæmpet sig et hjørnespark, der blev sparket tæt ind under mål ved bagerste stolpe, hvor Thomas Møllekær dukkede op og sparkede en løs bold i mål bag Jon Sørensen i OKS målet. 1 – 0 til Bogense, hvilket ikke kunne ses på måltavlen, da denne mærkeligt nok ikke var i funktion.

Bogense havde i resten af opgøret fuld fokus på det defensive arbejde. Der blev konstant lavet små frispark i forsøget på at gøre kampen urytmisk, hvilkett il dels lykkedes i store dele af 1. halvleg.

OKS havde bolden meget og skabe en del halve chancer og muligheder for at udligne, men værternes målmand parret med uskarphed i OKS offensiven forhindrede scoringen, der måske ville kunne have lokket Bogense til at deltage i forsøget på at underholde dagens tilskuere.

Der blev ikke scoret yderligere i halvlegen og holdene gik til pause.

Fra 2. halvlegs start bragte OKS Mats Andersen og Anis Cengic i spil. De 2 offensiv spillere medvirkede til endnu større spilovertag, hvor værterne halsede efter og til stadighed lavede et hav af frispark for at dæmme op for de på dagen orangeklædte OKS spillere. Der blev skabt mange chancer og udligningen lå i luften.

Den måske mest fortjente 1 – 1 scoring i Albaniseriens historie, kom efter 73. minutter da Anis Cengic hamrede bolden ind bag en prisgivet målmand, der blot kunne se til da bolden strøg ind under overliggeren. En scoring der fik flere af de lokale tilskuere til at applaudere på trods af at det ikke var deres hold der scorede. Et klassemål og stillingen var 1 – 1.

Resten af opgøret fortsatte med billedet, hvor OKS jagtede 2 – 1 scoringen og hvor hjemmeholdet fightede med alt hvad de havde for at beholde det ene point. Der blev foretaget et hav af udskiftninger for at trække tiden, til stor frustration for OKSerne, men kampen løb til ende uden yderligere scoringer.

Dermed endte kampen 1 – 1.

Efter weekendens spillerunde er OKS stadig placeret som nr. 1 i rækken. Forspringet til Bogense er stadig på 2 point. Højfyn er kommet a point med Bogense, mens Allesø er blot 1 point efter de 2 mandskaber. Det er 4 hold indenfor 3 point. Det bliver en gyser i resten af foråret om at kvalificerer sig til næste sæsons Danmarksserie!

VED AT KLIKKE HER KAN DU SE BO HOLST SØRENSENS 96 BILLEDER FRA KAMPEN

Næste kamp for OKS er på lørdag, hvor vi på hjemmebane møder Krarup/Espe. Mere herom senere.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.