OKS møder Middelfart
Så står 9. spillerunde for døren og i denne weekend skal OKSernes flagskib i Albaniserien en tur til det vestlige Fyn, hvor det blåblusede Middelfart mandskab byder op til kamp.
Middelfart trænes af 2 velkendte OKS ansigter idet Jann Jensen og Kent ”Tyr” Johansen, der begge tidligere har haft succes som trænere i OKS på både AS holdet og i vores talentfulde ungdomsafdeling, nu har ansvaret for Middelfart. Vi glæder os til at hilse på.
Middelfart er et ungt hold, der garneret med et par rutinerede spillere, gerne vil være boldbesiddende og spille teknisk god fodbold. Det er hidtil blevet til 6 point for Middelfart, men pilen er opadgående for holdet og senest hentede de 3 point mod Næsby.
OKS kommer ind til lørdagens kamp med 4 – 3 sejren over SSV Højfyn i bagagen. Igen fik vi scoret mange mål, men til gengæld måtte vi også indkassere hele 3 mål. Lad os håbe defensiven vil vende tilbage til det normalt sikre spil.
Kampen spilles som nævnt lørdag, hvor det lidt utraditionelle spilletidspunkt kl. 12.00 er valgt.
Vel mødt!