Bliv en del af staben omkring Kvinde Senior

OKS Kvinde Senior søger pr. 1/8 flere engagerede trænere, målmandstræner, assistenter og holdledere, som har lyst til at dedikere tid og energi i en af Fyns største og hurtigst udviklende kvindeafdelinger, og samtidig blive en del af årets fynske fodboldklub 2024.
Har du de rette kvalifikationer både som træner og menneske, har du lyst til at indgå i et samarbejde med det allerede eksisterende trænerteam og kan du tilrettelægge og gennemføre træninger på et niveau, der er tilpasset de enkelte spilleres kvaliteter og ambitioner, men hvor fokus først og fremmest altid er på at det skal være sjovt, så er det dig vi søger.
Kvindeafdelingen i OKS har gennem de seneste år været inde i en positiv og bemærkelsesværdig udvikling. En af årsagerne til dette er, at vi med vores centrale beliggenhed i Odense, er et attraktivt valg, når der skal vælges fodboldklub, om man er studerende eller i arbejde. Truppen består i øjeblikket af ca. 70 piger og kvinder, et yderst kompetent trænerteam med holdleder og med en klub i ryggen, der fortsat har mere fokus på kvindefodbolden og ønsker at fortsætte samme positive udvikling, vi har set de sidste par år. Vi har i øjeblikket tre tilmeldte 11-mands hold, ét i hver række i de fynske rækker. Netop derfor kan vi tilbyde fodbold for alle.
Et samarbejde med OKS bygger på gensidig respekt og tillid, hvor alle bidrager til de positive rammer med højt humør, gåpåmod, en positiv indstilling og en tilgang der bidrager til udviklingen af den enkelte spiller, holdene og klubben OKS.
Ydermere kan vi tilbyde følgende:
- Sparring med kompetente trænere, ledere mm.
- Mulighed for træneruddannelse
- Et stærkt, godt og sjovt træningsmiljø
- Lille løn- og tøjpakke
- To ugentlige træninger + kampe
- Mulighed for at blive kamp/hold ansvarlig
- En del af et fællesskab, hvor det sociale og sammenholdet vægtes højt.
Lyder dette interessant og/eller har du opfølgende spørgsmål, så tøv endelig ikke med at tage kontakt til træner og afd. ansvarlig på mail:
Steffen Juhl
steffen@oks.dk