Referat fra ungdomsudvalgsmøde 27.7.2017
Referat ungdomsudvalgsmøde torsdag den 27. juli 2017.
Tilstede: Henning Pedersen(HP), Palle Mikkelsen (PM), Patrick Christgau(PC) og Lasse Bugge(LB).
Referent: Lasse Bugge
Dagsorden:
1. Status på årgangene nu her:
- U4-U11 der der stort set styr på trænersituationen. Trænerne oprettes i kluboffice løbende og får kontrakter og tøjpakker.
- U12 mangler trænere. Cim skal bruge hjælp. Der søges igen og forældrene er i gang også. Der er fortsat lukket for tilgang.
- U13-14 er der kommet styr på efter en del uro før sommerferien.
- U15 lægges sammen med U16 pga spillermangel. Trænerne for de to årgange går sammen om de to hold, som bliver U16 Liga 2 og U16A.
2. Holdfotografering:
Der er aftalt holdfotografering sidst i august måned og Henning Pedersen koordinerer som hidtil. Trænerne skal gøres opmærksomme på at have kamptøj med til fotograferingen og så skal vi sige nej tak til salg af kalendere. Det giver for lidt udbytte og for meget besvær for trænere/holdledere og koordinator. Fotografen har hidtil været meget samarbejdsvillig. LB sender info ud til trænerne og det gentages på Store trænermøde den 13. august.
3. Træningstider og -plads mm.
Som følge af sammenlægningen af U15 og U16 er der ledige træningstider og Palle koordinerer ændringer i træningstider og steder som hidtil. Der er købt kegler og veste, så der burde være rigeligt til alle hold nu her.
Bolde er indkøbt og de enkelte trænere kan få ombyttet eller suppleret med bolde ved kontakt til Palle.
Fordeling af mål på Kunstgræsbanen er på vej fra Palle.
4. Store trænermøde søndag den 13. august 2017 kl. 1700-1830
Dagsorden er udsendt til trænerne nu her og indeholder følgende punkter:
- Inspektørens halve time
- træningstider, plads, bolde, kegler, veste, dommere og meget mere - Nye medlemmer/indmeldelse/kontingent
- Kampklar/holdkort præsenteres
- Holdfotografering
- Trænermøder i efteråret - emner efterlyses.
- Trænerinspiration/trænerbytte
- Ture/stævner/indendørs til vinter
- Afslutningsfest for trænere/frivillige fredag den 3. november 2017
- Eventuelt, herunder bolddrenge til AS-holdets hjemmekampe
5. Fredagstræning/ekstratræning/trænerinspiration U8-U11
Emnet tages op efter trænermødet den 13. august.
6. Trænerkurser
Christian Nielsen, Michael Bæklev og Jesper Olesen er tilmeldt B2-kursus i år, da deltagelse næste år vil medføre større udgifter for klubben pga DBU's omlægning af kurserne.
Flere forældretrænere vil tilmelde sig en række C-kurser.
7. Næste møde bliver i uge 33 eller 34.