Referat bestyrelsesmøde den 8. maj 2026
Dato: 8. Maj 2026, kl. 19.30
Sted: Klubhuset, Østerbæksvej
Til stede: Silas, Line, Kristian, Helle, Troels, Carsten og Evald
Afbud: Mathias, Ulrik og Michael
Dagsorden:
- Godkendelse af regnskab og budget.
- Drøftelse af møde med HS og bestyrelsessammensætning.
- Drøftelse af overflytning af penge til Old Boys
- Vedtægter
- Retning for klubben
- Plan for generalforsamling
- Damesenior
- Drift af café
- Henvendelser fra B67 og B1909
- Bolde i kolonihaver
Eventuelt (hvis tid)
- Kørselspenge til trænere
- Orientering vedr. sponsorudvalg og tøj
- Faglig udvikling af bestyrelsen.
Godkendelse af regnskab og budget
Regnskabet for 2025 godkendes og budget 2026 vedtages.
Det står klart, at der er behov for omgående at få fuldstændig styr på udgifterne. Det besluttes at alle køb skal godkendes ved kassereren, kassereren tager stilling til om købet kan imødekommes. Dette
vil blive kommunikeret ud til alle berørte parter i OKS umiddelbart efter dagens møde.
Drøftelse af møde med HS og bestyrelsessammensætning
Formanden orienterer om den dialog, der har været med senior udvalget vedrørende et videre samarbejde. Et hovedkrav har været at herre senior skulle udskilles som en mere selvstændig del af
klubben. Bestyrelsen er enige om, at OKS skal være en samlet klub og det besluttes derfor ikke at imødekomme dette ønske.
Drøftelse af overflytning af penge for byggeri til Old Boys
Overførsel af midler til Old Boys drøftes. En evt. overførsel vil medføre alvorlige likviditetsproblemer.
Beslutningen bliver at vende tilbage til Old Boys med en forhåbning om, at de vil hjælpe med at håndtere vores likviditet udfordringer.
Vedtægter
Forslag til reviderede vedtægter gennemgås igen, der er enkelte forslag til rettelser. Herefter godkendes de mhp. at de sendes ud sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.
Retning for klubben
Det fremsendte dokument vedr. visioner og fremtidig retning for klubben drøftes og rettes til.
Det endelige skriv vil blive sendt ud med indkaldelse til generalforsamlingen.
Plan for generalforsamling
Bestyrelsen vurderer, at det følger af vedtægterne, at de valgte på den ekstraordinære generalforsamling anses som valgt for den næste periode og at der derfor ikke er valg på
generalforsamlingen. Det indstilles til generalforsamlingen at tage til efterretning, hvem der er valgt for hhv. en 1-års- og en 2 års-periode.
Formalia vedr. GF gennemgås, dagsorden, beretning og valg af dirigent.
GF afholdes i klubhuset medmindre der er mange tilmeldte, i det tilfælde vil man kunne afholde på GF på Giersings Realskole.
Damesenior
Der har været møde med kvinderne i forbindelse med et ønske om nedsættelse af kontingent.
Kvinderne har fået foreholdt oversigt over afdelingens udgifter og indtægter. De vil gerne vha. besparelse i afdelingen have kontingentet nedsat, således at det beløb der leveres ind til klubben
forbliver uændret. Damesenior har desuden tilkendegivet, at de ønsker at påtage sig et større ansvar i klubben bl.a. gennem bemanding af udvalg.
Bestyrelsen beslutter at tilbyde kontingentnedsættelse fra 239 kr./måned til 205 kr./måned.
I forlængelse af ovenstående besluttes det at der ikke længere tilbydes studierabat i OKS.
Drift af Caféen
Der nedsættes et udvalg bestående af Line, Helle og Kristian der sammen med inspektør Martin Rasmussen skal se på hvordan indtjeningen i caféen kan øges.
B67 OG B1909
Klubben har modtaget henvendelse fra begge klubber mhp. at drøfte mulige samarbejder. Der vil snarest blive sat et møde op mhp. at høre hvad det mere konkret drejer sig om.
Bolde i kolonihaver
Klubben har fået en henvendelse fra en kolonihaveejer, idet der flere gange er landet en bold i ejerens drivhus hvorved glasset er smadret.
Vi har tidligere erstattet glasset og det vil vi gerne tilbyde igen. Vi kan ikke imødekomme et krav om udskiftning af alle glas i drivhuset til polykarbonat.
Vedr. hegnets beskaffenhed og højde må dette ligge under kommunen, idet det er deres baner, borgeren må rette henvendelse der, både i forhold til hegn og krav om yderligere erstatning. Line
svarer konlonihaveejeren.
Udsættes
- Kørselspenge til trænere
- Orientering vedr. sponsorudvalg og tøj
- Faglig udvikling af bestyrelsen.