Menu

Status på frivilligområdet i OKS

image
Mette Emilie
28. januar 2026 kl. 09:35

Status på frivilligområdet i OKS – det første halve år

Det første halve år som frivilligkoordinator i OKS har været både lærerigt og fyldt med aktivitet. Der er allerede sat mange initiativer i gang – og endnu flere er på vej.

Hvad er der sket indtil nu?

  • Der er rekrutteret nye trænere gennem samarbejde med Get2Sport, hvor jeg har deltaget i skolebesøg og efterfølgende overtaget kontakten og forløbet med de unge.
  • Jeg har opbygget strukturen og gennemført det første ungdomsudvalgsmøde for trænere under 18 år, hvor der kom mange gode input til, hvordan de unge oplever klubben, og hvad der kan gøre OKS endnu bedre.
  • Der er afholdt første møde med de frivillige, hvor vi sammen har arbejdet med at fastsætte nye fælles værdier for OKS’ frivillige.
  • Jeg har været til stede ved flere sociale arrangementer for klubbens frivillige – både for at gøre det tydeligt, hvem jeg er, og for at lytte til ønsker og idéer til fremtiden i OKS.

Hvad er på vej?

  • Opstart af ungdomsudvalg for unge trænere i alderen 18–30 år.
  • Formålet er:
    • At skabe et tættere sammenhold på tværs af trænere
    • At opbygge et stærkt ungdomstrænermiljø
    • At udvikle de unge ud fra deres egne forudsætninger, lyst og ambitioner
    • At høre deres perspektiver på, hvordan OKS kan blive en endnu bedre klub
  • Til sommer vil ungdomsudvalgsmøderne bl.a. kunne indeholde temaaftener, fx:
    • Udvalgene får stor medbestemmelse i indholdet, men der vil hver gang – i større eller mindre grad – også indgå faglige input.
    • Fælles sparring om udfordringer som træner
    • Efterfulgt af snack, film og hygge
  • I februar skyder vi en SoMe-kampagne i gang for at rekruttere flere frivillige. I forlængelse heraf vil jeg som frivilligkoordinator tage ud på ungdomsuddannelser for at fortælle om OKS, skabe relationer og tiltrække nye unge trænere og frivillige.

Kort sagt

Der er sket meget på kort tid – og endnu mere er i gang.
Mit mål er klart:
  • At rekruttere nye unge trænere
  • At fastholde og støtte vores nuværende frivillige
  • At skabe det bedst mulige frivilligmiljø i OKS

Mit største ønske er, at alle frivillige føler sig trygge ved at tage kontakt til mig, så vi sammen kan udvikle klubben.

Med venlig hilsen
Mette Emilie
Frivilligkoordinator i OKS
📞 23 10 51 52
Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk