Nyt fra OKS bestyrelse
Præsentation af to nye bestyrelsesmedlemmer i OKS
Vi er glade for at kunne præsentere to nye medlemmer af OKS’ bestyrelse. De har henvendt sig til bestyrelsen for at tage del i bestyrelsesarbejdet. Begge bringer de stærke kompetencer, engagement og klubkendskab med sig. Som tidligere skrevet hører vi gerne fra dig, hvis du også kan se dig selv i arbejdet.
Mathias Just Nortvig
Alder: 35 år
Rolle i OKS: Træner og ansvarlig for U10 drenge
Baggrund i klubben: Tidligere førsteholdsspiller i OKS gennem 6 år
Mathias arbejder til daglig som læge og har netop færdiggjort sin PhD inden for neurokirurgi. Privat er han gift, far til tre børn og bosat i Odense M.
Mathias går ind i bestyrelsesarbejdet med et klart fokus på udvikling og sikre kvalitet i klubben. Han ønsker blandt andet:
Nicolai Jensby
Alder: 52 år
Familie: Gift med Camilla, far til tre voksne børn
Beskæftigelse: Daglig leder i egen entreprenørvirksomhed
Nicolai er fodbolddommer, golfspiller på B-niveau og kaptajn på et golfhold i OGK. Han har en lang og bred fodboldbaggrund og har tidligere været herretræner i OKS i to sæsoner for cirka seks år siden. Han er opvokset som OB’er og har selv været aktiv spiller i OB, Dalum IF og B1913.
Siden sin tid som træner i OKS har Nicolai aldrig været i tvivl om, at han på et tidspunkt ville vende tilbage til klubben – spørgsmålet var blot timing. Den timing er nu rigtig. Med en rutinepræget og helhedsorienteret tilgang ønsker han at bidrage i bestyrelsen og tage sin del af stafetten i en klub, han oplever som stærkt ledet. Nicolai har datter og hustru som er aktive spillere i OKS kvindeafdeling.
Nicolai lægger vægt på samarbejde, fremsynethed og ansvarlighed i ledelsen. Han anerkender, at der kan være forskellige synspunkter, men mener samtidig, at man har en pligt til at bidrage med stærke og konstruktive løsninger på de udfordringer, der naturligt opstår i en stor fodboldklub som OKS. Han ser frem til arbejdet og mange gode timer på Østerbæksvej.
Kommentar til ”rundsendt henvendelse til medlemmerne” og dialogmøde med trænere, ledere og udvalg
Den rundsendte henvendelse til dele af klubbens medlemmer de seneste dage fra en unavngiven gruppe, der anonymt udgiver sig for at være "Børne- og Ungdomstrænere i OKS” er naturligvis også kommet til bestyrelsens kendskab.
Vi vil her understrege, at bestyrelsen ikke har været vidende om denne rundsendelse og indholdet har ikke været præsenteret for bestyrelsen. Det undrer os dels, at den giver indtryk af at der er aftalt et ”kort dialogmøde”, det er ikke korrekt og dels at den indeholder en dagsorden ift. en eventuel Ekstraordinær generalforsamling. Bestyrelsen tager ligeledes afstand fra udokumenterede påstandesom fremføres.
Når det er sagt, så er det helt naturligt, at bestyrelsen ønsker en tæt dialog med alle trænere, ledere samt udvalg fra alle hjørner af klubben i denne situation, ligesom at et medlemsmøde for alle medlemmer er under forberedelse.
Der udsendes invitation til dialogmøde som vil finde sted senere på ugen for trænere, ledere og udvalg, med henblik på at indgå i en åben og afklarende dialog med bestyrelsen – En seriøs drøftelse bør foregå på et sagligt og oplyst grundlag med fakta og ikke være baseret på rygter og antagelser – Det ser vi frem til.
Afslutningsvis, velkommen til Mathias og Nicolai – vi ser frem til samarbejdet og den fortsatte udvikling af OKS i et perspektiv, som rummer barn til voksen.
Med sportslig hilsen
Bestyrelsen
OKS