Fodboldklubben OKS søger børneudviklingstræner!
Fodboldklubben OKS søger børneudviklingstræner!
OKS har fokus på træningskvalitet, glæde, fællesskab og en legende tilgang til fodbolden. Vi blev i foråret 2023 certificeret som DBU´s børneklub. Vi arbejder strategisk med at udvikle børnefodbolden Derfor har vi igangsat projekterne ’Fantastisk Børnehavebold og ’Fantastisk Fritid’, der rækker ud til lokale børnehaver og skoler. Endelig er OKS spydspidsforening inden for ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’.
Som børneudviklingstræner vil du arbejde med børn i aldersgruppen U5-U12 og være i tæt samarbejde med klubben, øvrige børneudviklingstræneren, de ansvarlige for de forskellige udviklingsprojekter og de øvrige trænere.
Dine opgaver vil være:
- planlægning og koordinering af træning fra U5-U12 i samarbejde med trænere
- skabe sammenhæng i årgangene, så alle oplever at være en del af et fedt fodboldmiljø
- dialog og sparring med trænerne
- planlægning og afvikling af arrangementer
- deltage i udvalgsmøder
Vi søger børneudviklingstrænere som:
- har lyst til at arbejde med børn- og unge og har erfaring med fodboldtræning
- har en relevant uddannelsesbaggrund – eller er i gang med at tage uddannelse med et relevant indhold (idræt, lærer, pædagog, fysioterapeut eller lignende)
- ønsker at forbedre og udvikle træningen i samarbejde med de øvrige trænere
- kan koordinere, arbejde selvstændig og struktureret
- har forståelse for foreningslivet
- er imødekommende og pligtopfyldende
Arbejdstiden vil primært ligge i eftermiddags- og aftentimerne i hverdagene samt enkelte weekenddage i forbindelse med arrangementer, stævner eller kampe.
Vi tilbyder omkostningsgodtgørelse og løn. Den samlede tid til rådighed er 8-10 timer om ugen.
Hvis du ønsker at høre mere, kan du kontakte Sportslig ansvarlig for Pigeudvalget Michael Schmidt
Sørensen på 23347031.
Vi ønsker en kortfattet ansøgning, der beskriver din baggrund og hvad din motivation for at søge stillingen er. Vi holder løbende samtaler. Send derfor din ansøgning snarest til sorensenmichael265@gmail.com.