Sommerferie i OKS

Inspektøren er sendt på en velfortjent ferie.
Inspektøren er sendt på ferie, det traditionelle facadebanner er på plads, årets fodboldskole er vel afviklet og anlægget gøres klar med nyt rullegræs i målfelter og topdressing af banerne. Cafe’en er gjort klar til den sidste fest og træningen er på pause for alle hold.
Den eneste aktivitet, der ikke går på sommerferie, er anlæggelsen af den nye kunstgræsbane, hvor arbejdet fortsætter sommeren over.
Vi glæder os til meget mere bold på den anden side.
God sommer til alle!