Menu

DS-holdet starter turneringen mod Hedensted

image Tong er med i truppen mod Hedensted. Foto af Bo H Sørensen.
Henrik Kleiner
17. marts 2023 kl. 12:17
Lørdag kl. 13.30 på Hedensted Stadion (kunstgræs)

Cheftræner Michael Bjørn Nielsen og hans spillere skal efter en lang opstart, nu i gang med turneringen.

Status på truppen er at vi har sagt farvel til Ronni Nordnæs, der har fået nyt job og flytter tilbage til det jyske. Der er også kommet nye spillere til og dem vælger vi at præsentere efterhånden som de får deres debut på DS-holdet. Her i første runde er der mulighed for debut til Andreas Rynkeby. Angriberen er tilflytter til Odense efter en længere udenlandsrejse. Han har tidligere spillet i Odder IGF.

I løbet af opstarten skiftede vi som bekendt træner og det er nu Michael Bjørn Nielsen der er i spidsen for holdet. Michael er uddannet A træner og har blandt andet haft jobs i Fjordager, B1909, SFB/Oure og senest har han været på Færøerne.

Fra efterårets pulje er Marienlyst og Ringkøbing forsvundet op i oprykningsspillet. De tilbageværende 8 hold spiller om at undgå nedrykning og har taget alle optjente point fra efteråret med over i den nye turnering. OKS er derfor på 2. pladsen i en række, der bortset fra TPI, er tæt og hvor alle 7 hold er nødt til at sætte skruen i vandet for at tage de point, der er nødvendige for overlevelse. Antallet af nedrykkere ligger ikke helt fast, da vi er afhængige af hvilke hold der rykker ud af 3. division, men det ligner at der vil rykke to til tre hold ud når vi kommer til sommerferien.   

Michael Bjørn udtaler inden sæsonåbningen

-” Jeg glæder mig til kampen. Hedensted er et godt hold, som vi har stor respekt for og kampen vil vise os hvor langt vi er kommet i forberedelserne. Vi vil blive matchet godt af et velspillende Hedensted mandskab ” fortæller cheftræneren og fortsætter

-” Jeg er også spændt på, hvor langt vi er nået med noget af det vi træner i det daglige. Jeg kommer selvfølgelig med mine taktiske ideer og jeg synes spillerne har taget godt imod ideerne. Nu skal vi vise det i kamp ”.

OKS har følgende spillere med til Hedensted:

Mikkel Kunnerup, Andreas Rynkeby, Anders Lohmann, Christian Wulff, Van Tha Twang Tong, Rinor Cocaj, Malthe Frahm, Rami Ayman, Jonas Bøgesvang, Christian Nygaard, Carsten Geipel, Lasse Grønholt, Arvin Kalantary, Frederik Klingenberg, Emil Skursch, Jeppe Algaard og Casper Svankjær.

Det er lørdag kl. 13.30 i Hedensted.

Vel mødt.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk