Menu

U15 Drenge i overbevisende stil

image
Claus Mathiesen
27. april 2022 kl. 10:08

U15 Drenge Liga 2B (2007)

Lørdag den 23. april kl. 13.00 – Brenderup stadion

EGB vs. OKS : 0-6

 

 

Stærk og fokuseret indsats gav velfortjent sejr

 

EGB var dagens modstander, for anden gang inden for en uge. Vi mødte dem i DBU’s pokalturnering onsdags den 20. april, hvor vi med nød og næppe hev en 3-2 sejr hjem, efter en noget blandet indsats.

Anderledes var det dog her lørdag, hvor OKS virkede noget mere opsatte på at levere en ordentlig indsats. Og det gjorde de!

Det var klart allerede fra kampens start at OKS ville være overlegende i boldbesiddelse, og der skulle heller ikke gå mange minutter før den første chance bød sig til for OKS. Der kan nævnes en hel håndfuld spillere, der var tæt på scoring, men målene udeblev.

EGB forsøgte heroisk at spille bolden rundt og finde hullerne i OKS’s formationer, men det var svært for dem mod et tændt og fokuseret OKS hold, der ikke levnede EGB meget plads.

Trods det massive overtag skulle der alligevel gå 20 minutter før første scoring faldt i kampen. Scoringen tilfaldt OKS’s Adel Muminovic, efter assist fra Halil Kaan, der med et pragtskud fra feltets kant sendte bolden helt op i krogen, uden chance for en ellers fremragende målmand i EGB målet.

OKS fortsatte deres effektive presspil og gjorde det unægtelig svært for EGB at få etableret noget sammenhængende spil. Og EGB kunne heller ikke gøre så meget ved angrebet fra OKS i det 28. minut. Et mønster angreb udført med et flot indlæg fra Noah Misser til en skarp Marius Trebbien i feltet, der kunne heade bolden i nettet og en føring på 2-0 til OKS, der også var stillingen ved pausen.

 

Anden halvleg fortsatte hvor første halvleg sluttede, med OKS som det spilstyrende hold og et EGB hold, der trods alt forsøgte at spille med, men blev udfordret af OKS effektive formationer, og var en sjælden gæst på OKS’s banehalvdel. Og det var også et spørgsmål om tid før 3. scoring til OKS ville falde – hvilket den også gjorde i det ’49 minut. Et veludført hjørnespark af Peter Kragh Thomas fortsætter hele sin vej ind i netmaskerne, og 3-0 var en kendsgerning.

Bagud 3-0 kunne EGB sætte en ekstra mand på banen og forsøge at bringe noget mere frem ad banen. Det lykkedes nok også et kort øjeblik, men OKS var hurtige til at omstille sig og kunne hurtigt lukke ned for EGBs ellers ihærdige indsats.

Kampen blev i bund og grund lukket i det ’61 minut, da en løs bold i feltet bliver opsnappet af Marius Trebbien, der får afsluttet - men desværre rammer den ene opstander, dog var OKS’s Matias Rasmussen på pletten og kunne lægge bolden sikkert i nettet til en føring på 4-0.

Og igen ’64 minut, hvor OKS får tildelt et straffespark, der blev yderst elegant eksekveret af Halil Kaan Kocak.

  

 

OKS’s spydspids, Marius Trebbien, lukkede festen efter flot assist fra Mikkel Bak, med en elegant scoring og cementerede en velfortjent 6-0 sejr, efter en fokuseret og koncentreret indsats af hele holdet, og ikke mindst en rigtig god dommerpræstation.

Tak for kampen til EGB og for deres lyst til at spille fodbold, og tak til alle de ”medrejsende” for opbakningen!!

 

Tilykke med sejren!

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk