Menu

Salih Kaya styrker trænerteamet i OKS

image
Henrik Kleiner
18. marts 2022 kl. 14:51
Serie 1 holdet går efter oprykning til Albaniserien

Det er med stor glæde og stolthed, at OKS nu kan melde ud, at vi styrker organisationen i vores seniorafdeling og især omkring vores 2. senior, der her i foråret spiller om oprykning til Albaniserien.

Ny mand i teamet er 36-årige Salih Kaya, der sammen med Serge Bodjo og Sebastian Knudsen, vil forsøge at bringe holdet op i Albaniserien, der er OKS` erklærede mål her i foråret.

Salih Kaya kommer med en massiv erfaring som aktiv spiller i en karriere, der bød på op imod 400 divisions kampe.

Salih fortæller:

Jeg er 36 år.

Mine unge år spillede jeg i Ubberud, Korup, TPI og B1913, inden jeg drog til Herenveen i Holland på en ungdomskontrakt.

Senior har jeg spillet i Dalum, FC Fyn, Næsby, BM og B1909.

Jeg har godt 300 2.div. kampe og 2 forårssæsoner med dertilhørende nedrykninger i 1.division med BM og Dalum gav 40 kampe i den række.

Du tiltræder i trænerteamet på Serie 1 holdet. Hvorfor OKS?

OKS er kendt for sammenholdet i en stor kammeratlig seniortrup. Derudover er man fodboldmæssigt i en årelang positiv udvikling. Det glæder jeg mig til at være en del af og samtidig bidrage med mine fodboldmæssige og menneskelige erfaringer.

Vi går efter oprykning til Albaniserien. Hvad vil det kræve af trænerteamet og truppen?

2.senior har været på nippet til oprykning de seneste 2 år. Spillerne og klubben ved, hvad der skal gøres for succes, ligesom de ved, hvad der ikke skal gøres. Troen på egne evner og motivationen i truppen er der. I et forholdsvist tæt forårsprogram er opgaven for holdet og os trænere at tage én kamp ad gangen samt holde truppen skadesfri. Så tror jeg vi vil lykkedes.

Sportslig ansvarlig Mikaeel Skovgaards udtaler:

Vi er glade og stolte over aftalen med Salih Kaya. Salih har et imponerende CV som aktiv spiller og vi forventer os meget af samarbejdet. Arbejdet med 2. senior har første prioritet for Salih her i foråret, men jeg forventer også at han vil sætte sit præg på arbejdet i vores bedste seniortrup, der ud over Serie 1 holdet jo også om befatter vores DS hold.

Således dagens gode nyhed fra oks.dk

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk