Menu

OKS U15 Drenge Liga 2B - Fodboldens ABC

image OKS's Andreas Knudsen i én af mange gode dueller mod Haderslev FK
Claus Mathiesen
03. maj 2022 kl. 11:09

 

U15 Drenge Liga 2b (2007)

Lørdag den 30. april 2022 kl. 12.00 – Haderslev Idrætscenter

Haderslev FK vs. OKS: 0-7

 

Referatet af denne kamp kan skrives meget kort – OKS var bedst igennem hele kampen, og spillede, i hvert fald i første halvleg, noget af det bedste fodbold vi længe har set.

Trods kampens resultat, så var Haderslev bestemt ikke dårlige – tværtimod. Vi vidste nu godt, at Haderslev var et rigtig godt spillende mandskab, og var også denne lørdag det bedst, spillende hold vi har mødt i rækken. Der var mange gode nærkampe og masser af intensitet, men mod et så stærkt OKS mandskab, så virkede de noget hæmmede, og det var primært OKS’s fortjeneste. OKS var det bedste hold på banen den dag.

7 mål blev det til, og det vil være svært at beskrive alle målene – andet end de var flot gennemspillede og sat ind med både hoved, hæl og tå.

I får lige fakta her på assist og målscore:

 

Og som overskriften antyder, så var det lige efter fodboldens ABC. Spil i trekanter centralt på banen, efterfulgt af diagonal bold til kantspilleren, sublimt indlæg og hoved, hæl eller inderside og i nettet – så simplet kan det være.

OKS sad solidt på kampen i hele første halvleg, og levnede ikke Haderslev FK mange chancer. De havde dog et par stykker, der godt kunne ha’ givet dem et mål eller to, men til OKS’s held og lidt snilde, lykkedes det ikke for Haderslev at få disse chancer effektureret.

En pausestilling på 6-0 var en realitet, og der skulle vist lidt mirakler til, hvis Haderslev skulle tilbage i denne kamp.

Selvom de startede med forholdsvis højt pres, så var OKS forberedt på det, og kunne efter 5 minutter genvinde roen og overtaget i kampen. Et par udskiftninger for OKS gav en anden kamp, og en lidt anden intensitet taget den sikre føring i betragtning. Meget af spillet var dog fortsat koncentreret på Haderslevs banehalvdel.

 

 

Det blev således også kun til en enkelt scoring i anden halvleg, sat ind af OKS’s Marius Trebbien, der fik fuldendt dagen med et hatrick og scoring til kampens resultat, 7-0.

Tak for kampen til Haderslev FK, og tak for opbakningen til de medrejsende – det sætter vi stor pris på.

 

Tillykke med den flotte sejr!                                                                                          

 

 

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk