Menu

Nyt Trænerteam til AS holdet

image Mads Egmose, Emil Feddersen og Nicolai Wollenberg er nye trænere for 2. senior i AS
Henrik Kleiner
15. juni 2022 kl. 07:18
Emil Feddersen, Nicolai Wollenberg og Mads Egmose i spidsen for 2. senior

Vores 2. senior, der netop er rykket op i Albanserien, får nyt trænerteam for sæsonen 2022 – 2023. Det nye team består af Nicolai Wollenberg(33), Emil Feddersen(31) og Mads Egmose(31).

De tre trænere er hentet internt i klubben, hvor de i den igangværende sæson har fungeret som U19 trænere. Sæsonen forinden var de trænere for 3. senior i Serie 2.

Som aktive har Nicolai Wollenberg nået at spille DS bold i Skive og AS bold i Morud. Emil Feddersen har blandt andet spillet i Otterup, da den nordfynske klub for år tilbage var i 2. division. Mads Egmose har spillet AS i OKS og var med på klubbens bedste hold for få år tilbage.

De tre trænere er talentfulde og ambitiøse. OKS har fulgt deres trænerarbejde og vi er blevet imponeret over engagementet og energien hos teamet i de sidste par år.

Sportslig ansvarlig Mikael Skovgaards udtaler:

-”Det er et stærkt og talentfuldt team vi får til den kommende sæson. Jeg er fuld at fortrøstning på at de er det rette match for Albaniserie holdet og for truppen generelt i vores bestræbelser på at skabe et stærkt og attraktivt miljø hos vores bedste herrehold.”

Vi fik også en kommentar fra Emil Feddersen fra det nye team:

-”Vi glæder os enormt meget til opgaven. Egmose, Wollenberg og jeg ligger ikke skjul på at vi er ambitiøse i forhold til vores trænergerning og vi er glade og stolte over at vi nu skal stå i spidsen for klubbens AS hold” lyder det fra træneren, der fortsætter

-” Vi kan love at vi kommer med højt engagement og energi i vores arbejde. AS er en god og attraktiv række, hvor fokusset fra omgivelserne i forhold til Serie 1 er større. Vi skal spille i Fyns bedste række og vi glæder os til udfordringen.”

Således dagens glade budskab fra OKS.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk