Menu

Tid til reflektion - Formanden ser tilbage på 2021

image
Jan Tomas Haahr Fogde
03. januar 2022 kl. 12:43

Netop som vi har forladt 2021 kigger vi tilbage på året, som blev præget af begrænsninger i større eller mindre omfang gennem de 12 måneder.

Trods Corona’ens stædige væsen blev vi heldigvis vidner til masser af gode oplevelser på vores skønne anlæg. På rigtig mange områder udvikler OKS sig på den gode måde – Vi har flere seniormedlemmer end nogensinde før, 13 herrehold, og dertil en sprudlende dameseniorafdelingen hvor flere og flere finder vej til Østerbæksvej.

En kæmpe indsats for de unge piger gør at vi også her ser tingene blomstre. På drengesiden sker der også ting og sager og i ledelsen er nye kræfter trådt ind i bestyrelsen bl.a. med henblik på at styrke arbejdet omkring drengeafdelingen, men også klubben generelt.

Vores bedste herrer sluttede efterårssæsonen af med en placering i toppen af Danmarksserien og både serie 1 og serie 2 spiller med om oprykning i foråret, i øvrigt for begges vedkommende med nye trænere på bænken. Glædeligt er også, at flere gode folk vil lægge kræfter i klubben, som eksempelvis Uffe Pedersen, der efter en årrække i dansk topfodbold, vender tilbage til OKS.

I efteråret sagde vi goddag til vores nye Klubmanager, Jan Fogde, som I til daglig finder på klubbens kontor, hvis han da ikke er ude og tale med samarbejdspartnere. Jan er kommet rigtig godt i gang og er helt sikkert en kæmpe gevinst for os alle.

Som de fleste nok har bemærket, så arbejder vi løbende på at forbedre vores faciliteter på anlægget, i efteråret med opførelsen af nyt opbevaringsrum ved indgangen og i skrivende stund med nye hegn og hæk mod Østerbæksvej. Som det sidste kan jeg afsløre, at en arbejdsgruppe er nedsat med henblik på udvidelse af klubhuset som betyder at de gamle pavilloner og boldcontainer forsvinder – Håbet er, at dette kan stå færdig senest i foråret 2023.

 

En arbejdsgruppe er i fuld gang med tankerne om forbedringer på klubhuset – Her første skitseforslag

Nu ser vi frem til et spændende 2022, hvor Corona’en forhåbentlig ikke får hovedrollen, så alle vi der elsker fodboldspillet kan få mulighed for at udfolde vores sport, uanset om det er som aktiv på banen, leder eller tilskuere

 

Sluttelig en tak til alle medlemmer, frivillige, ansatte og andre der er en del af ”Midtbyens Hjemmebane” – Vi ses på banerne

Klavs Larsen

Formand

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk