Menu

OKS nomineret til Årets Fynske Børne- og Ungdomsklub - IGEN!

image
Jan Tomas Haahr Fogde
29. september 2021 kl. 14:14
OKS vandt prisen i 2019 og har nu muligheden for igen at hjemtage den store hæder.

I OKS har vi meget at være stolte af... En stor del af dette er arbejdet det hver dag foregår i vores store ungdomsafdeling!

Det er derfor med stor glæde at OKS endnu en gang er blevet nomineret til den store hæder som Årets Fynske Børne- og Ungdomsklub 2021, som kåres af DBU Fyn.

I nomineringen fra DBU Fyn skrives således om OKS:
OKS vandt prisen som Årets Fynske Børne- og Ungdomsklub i 2019. Nu er klubben igen nomineret til prisen for deres gode og store arbejde for klubbens børne- og ungdomshold.

OKS har på trods af den svære coronasituation formået at vækste i antallet af medlemmer i både pige- og drengeafdelingen.
Klubben har fokus på, at børnene og de unge skal have det sjovt, mens de lærer. Derudover er fællesskabet i højsædet, og dette gælder også på tværs af årgange, hvor blandt andet U12 og U14 træner sammen om fredagen.

Klubbens trænere trives i deres jobs, blandt andet fordi der er en fælles agenda for børne- og ungdomsfodbolden, hvor glæde og fællesskab er nøgleingredienser.

Vinderen offentliggøres ved Fynsk Fodbold Award d. 29. oktober.

Med prisen følger foruden hæderen en præmiesum på kr. 5.000,-. samt et gratis trænerkursus

Stort tillykke til alle involveret i arbejdet omkring ungdomsfodbold i OKS - Denne her er til jer!