Menu

Murphy Emajake er ny Serie 2 træner

image Murphy Emajake er ny Serie 2 træner
Henrik Kleiner
20. december 2021 kl. 19:58
Ung og ambitiøs træner er ny i OKS

Det er med stor glæde vi nu kan melde ud, at klubbens Serie 2 hold får ny træner. Ny mand ved roret er Murphy Emajake der kommer til fra Marienlyst. Vi har fået en snak med den talentfulde og ambitiøse træner.

Alder: 26
Civilstand: I forhold
Job/studie: Fuldtid pædagogmedhjælper
Klubber som aktiv: Jeg har sidst spillet i Dalum
Klubber som træner: Holluf Pile (U11) og Marienlyst (U15, U16 og U11)

  1. Du er ny træner i OKS. Hvorfor faldt valget på os?

-”Jeg vil gerne prøve at arbejde med seniorfodbold, da jeg indtil nu kun arbejdet med ungdomsfodbold. Så da jeg så at OKS søgte en træner til jeres serie 2 hold, så valgte jeg at ansøge. Jeg har kun hørt godt om OKS fra mit netværk. Jeg har tidligere spillet mod OKS, så jeg ved af erfaring at det er en god klub med gode spillere. Til samtalen med OKS kunne jeg fornemme at klubben vil deres spillere og trænere rigtig meget. Det virker som en seriøs klub, og det ville jeg gerne være en del af.” 

  1. Hvad kan spillerne forvente af dig som træner?

-”At jeg er en ambitiøs og engageret træner. Jeg håber at jeg kan komme med noget ny energi til klubben og spillerne. Jeg har en god forståelse for den enkelte spiller som menneske og har stor respekt for at vi alle er forskellige. Samtidig har jeg også en god forståelse for spillet og viden, som jeg håber at kunne videregive til holdet. Jeg vil gøre mit bedste for at tilpasse træningen til spillernes behov, så de kan blive udfordret og udvikle sig. Det skal være sjovt at gå til træning og alle skal trives i det.” 

  1. Hvad er dine og klubbens ambitioner for Serie 2 holdet?

-”Ambitionen er at Serie 2 holdet skal forsætte det gode arbejde fra tidligere sæsoner og målet vil være at rykke oppe i serie 1 hvis og når det bliver muligt og vi finder det rette mix af spillere med et fælles ambitionsniveau. Samtidigt ser jeg frem til et udbygget samarbejde mellem Danmarksserien, Serie 1 og Serie 2. Det vil give fremragende muligheder for ambitiøse spillere i OKS.” 

Vi har også fået en kommentar fra sportslig ansvarlig Mikael Skovgaards

-” Murphy har gjort et super godt indtryk under vores samtaler. Vi ser frem til samarbejdet med en yderst engageret og målrettet træner, der nu tager springet op til senior niveau.” 

Således dagens gode nyhed fra OKS!

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk