Menu

DS spillerne træner ungdomshold

image Frederik Klingenberg var med hos pigerne. Foto af Birgitte Sørensen
Henrik Kleiner
29. oktober 2020 kl. 09:41
God inspiration til den daglige træning

I denne uge har DS truppen været med til at træne vores ungdomshold. Det har været til stor glæde for vores mange hold og deres trænere, at møde seniorspillerne og udveksle erfaringer.

DS spillerne kom med godt humør og viste gode træningsøvelser og deltog aktivt i træningen. Der blev også tid til at snakke og ungdomsspillerne var eksempel nysgerrige på hvordan det er at spille på DS holdet, hvor meget man skal træne, om dommerne er ekstra gode og mange andre interessante spørgsmål.

Formand Klavs Larsen udtaler:

-" Det har været et super tiltag. Mange af vores ungdomsspillere ser op til spillerne på DS holdet. At DS spillerne giver sig tid til at være sammen med ungdomsholdene giver god energi i samspillet mellem klubbens afdelinger" lyder det fra formanden der fortsætter

-" Allerede til foråret gentager vi succesen og jeg tror alle glæder sig til det."

Således dagens gode historie om livet i OKS.