Menu

Fantastisk fodboldstart for piger

image
Line Sønderup
06. september 2021 kl. 17:34
Stor opbakning fra kvarterets piger
I august og september afholder OKS i samarbejde med fire nærliggende skoler (Munkebjergskolen, Ejerslykkeskole, Rosengårdskolen og Odense Friskole) leg og sjov med bold, hvor mellem 130 og 200 piger deltager. Første gang var den 24/8 hvor 130 piger og deres pædagoger mødte op med smil på læben i den bagende sol. Træningen, og de efterfølgende 5 træninger, afholdes i samarbejde med DBU i forbindelse med projektet ”Fantastisk Fodboldstart for piger”, og støttes økonomisk af Odense Kommune.
Sammen med Ida Kvist Andersen fra DBU, har vores sportslige koordinator for pigeafdelingen, Line Sønderup Hansen, planlagt 6 træninger for piger i 0.-3. klasse. Til træningerne er der mest af alt fokus på smil på læben, bevægelse og nye venskaber. Gennem forskellige aktiviteter, som de ni trænere står for, introduceres pigerne til fodbolden. De fleste aktiviteter indeholder elementer, pigerne kender i forvejen. Vi leger blandt andet "Alle mine kyllinger kom hjem" - selvfølgelig med et twist i form af, at kyllingerne skal drible forbi rævene. Derudover bliver pigerne udfordret i motorik og kropskontrol, kryds og bolle, skud på mål, kamp og meget, meget mere.
Vi håber, alle OKS’ere er klar til at byde en masse nye piger velkommen i klubben, og giver dem en high-five, når I møder dem. Vi håber også på at se mange af dem til ’Pigefodboldens dag’ den 11/9 til mere af verdens bedste leg med bold. Læs mere om ’Pigefodboldens dag’ her: http://www.oks.dk/piger/pigefodboldens-dag-2021/
Til sidst skal der lyde en stor tak til samarbejdet med pigeudvalget og til de yderst kompetente trænere, hvoraf flere selv spiller i klubben i forvejen, som hver tirsdag møder op for at give 130-200 piger en god oplevelse på OKSon Park.
Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk