Menu

Historien om en ikonisk hjemmebane

image OKSON Park maj 2023
30. marts 2023 kl. 21:25

Herunder vil historien om en ikonisk hjemmebane tage form. Vi fylder på efterhånden så Danmarks hyggeligste fodboldstadion til sidst får sin historie.

Det var i starten af 1980, at klubbens hjemmebane officielt blev navngivet. OKS var rykket op i divisionerne for første gang klubbens historie (3 division) og som den frække lillebror i odenseansk fodbold, tog man sig også den frihed at kalde sit lille stadion for OKSON Park - et navn der emmede (og emmer) af (engelsk) fodbold.

Ideen var da også opstået et par år før, under en fodboldtur til London, hvor spillerne bl.a. besøgte West Hams berømte stadion, Upton Park. Det er efterhånden alment accepteret, at det var Peter Halvorsen, der fandt på navnet...måske assisteret af Kurt Olsen…men der gik så lige lidt tid, inden skiltet kom op og navnet blev kendt over hele fodbold-Danmark.

Et stadion med det navn skal selvfølgelig have sin egen stadiongrill og allerede året efter (1981) tegnede og lavede kleinsmeden Peter Blom den specielle OKS-Grill. Det var stabilt arbejde, for den er stadig i brug i Gjersings Corner (2023).

 

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk