Menu

Referat bestyrelsesmøde 9. oktober 2013

02. maj 2015 kl. 13:58

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE

9. OKTOBER 2013

 

Mødt: Bestyrelsen – afbud fra Allan og Jakob

 

Dagsorden blev behandlet således:

1. Godkendelse af referat

Referat fra seneste bestyrelsesmøde godkendt og underskrevet.

 

2. Orientering

Kasper og Thomas passer klubhuset i uge 41/42, hvor inspektøren holder ferie.

Senior: Der afholdes arrangement for seniorspillere fredag i forbindelse med landskampen på PitStop. Michael Mai begynder efter uge 42 som sportschef, seniormand og socialminister for primært Albaniserien. Kunststof til foråret er lejet i Marienlyst. Serie 3 trænerne har sagt op pr. 1. januar, og vi skal have fundet en ny.

 

3. Økonomi

Vi har ca. 150 tkr som udestående kontingenter. Vi begynder at rykke og indføre sanktioner. Likviditeten er som forventet, og vi skal stadigvæk sparer på alle fronter. Kantinedriften er kommet i god gænge.

 

4. Ansvarsområder til bestyrelse mv.

Jens Henningsen er tilbage som formand. Henrik Pedersen er igen næstformand. Jeanette er stoppet i bestyrelsen, så suppleant Jakob Pilgaard fortsætter dermed i bestyrelsen. Vi skal have gang i rekrutteringen af nye revisorer, udvalgs- og bestyrelsesmedlemmer.

 

5. Status på SPARK

Vi mangler 2 mill., så vi har i samarbejde med Mutopia udarbejdet et projekt til 8,4 mill. Lokale og anlægsfonden har besluttet at nedsætte deres støtte. Vi skal i de næste uger have afklaret jordproblemet med Odense Kommune, og samtidig afventer vi svar fra DBU omkring støtte. Alternativt skal vi ud og finde 400 tkr.

 

6. Forberedelse til forårssæsonen

Jens rundsender funktionsbeskrivelser med henblik på fordeling af opgaver til næste bestyrelsesmøde.

 

7. Gennemgang af huset

Vi skal udarbejde en prioriteret vedligeholdelsesplan for huset.

 

8. Trænere

Vi har snart styr på træneroversigt. Dette skal opprioriteres med kontrakter osv. Vi mangler akut 4-5 ungdomstrænere.

 

9. Eventuelt

Der blev drøftet et par punkter herunder indkøb af trailer. Indkøb af trailer udskudt indtil videre.

 

Næste møde er onsdag den 13. november 2013 kl. 18.30 (Husk spisning og penge)