Menu

Indmeldelse

 

Bliv medlem af OKS

 

1) Find din afdeling / årgang i listen her til højre og klik på 'Indmeldelse i afdelingen eller

2) Gå ind på oks.dk på den enkelte årgang og vælg 'Indmeldelse' fanen og udfyld skemaet

 

Du har mulighed for at prøvetræne inden indmeldelse

I OKS synes vi, at du skal have mulighed for at prøvetræne nogle gange før du melder dig ind. Du kan derfor altid henvende dig i OKS og spørge om du må prøve at træne med. Vi ser helst at du kontakter træneren på den årgang du tilhører inden du møder op første gang. Til træning skal du bruge shorts, trøje, strømper, fodboldstøvler (evt. kondisko inden du ved om du vil spille) Vi anbefaler, at der anvendes benskinner.

 

Tøj til kamp

Til kamp sørger OKS for trøje, shorts og strømper. Du skal kun medbringe støvler og benskinner. Vær opmærksom på at benskinner er påkrævet ved kamp.

 

Kontingent

Som aktiv medlem af OKS betaler man kontingent pr. halvår - altså 2 gange om året pr. 1. februar og igen 1. august. Ved indmeldelse tilmelder man sig automatisk kontingentbetaling med et betalingskort og herefter trækkes kontingent automatisk hvert halvår.

Vi giver rabat til studerende som skal fremvise gyldigt studiekort til Susanne på kontoret i åbningstiderne eller sende kopi af studiekortet til okskontoret@gmail.com.

 

Dette dækker dit kontingent

Sommersæson (1. april – 1. juli og 1. august - 1. november): Klubben tilbyder træning min. 2 gange om ugen (dog ikke U4-U6 som kun træner én gang om ugen). Desuden er der typisk kampe eller stævner i weekender. Evt. yderligere træning, deltagelse i stævner, ture og andre aktiviteter kan besluttes i samarbejde med trænere, årgangsledere og forældre i de enkelte årgange/på de enkelte hold.

 

Vintersæson (1. november – 1. april): Klubben tilbyder træning 1 gang ugentligt, indendørs eller udendørs.

Evt. yderligere træning, deltagelse i stævner, ture og andre aktiviteter kan besluttes i samarbejde med trænere, årgangsledere og forældre i de enkelte årgange/på de enkelte hold.

Klubben holder træningspause henover jul og nytår, og der er sædvanligvis INGEN træning i ugerne 51, 52 og 1.

 

Kontingent udgør pt.:

Årgang          Halvårligt beløb   
U4 250 kr. 
U5-U8 850 kr.
U9-U12 950 kr.
U13-U15 1.050 kr.
U16-U19 1.100 kr.
Ungsenior (særligt tilbud m/begrænset træning) 125 kr. pr. måned
Senior 1.200 kr.
Studerende (SU berettiget/Studiekort) 900 kr.
Old Boys 1.000 kr.
Passiv 300 kr.

 

OKS politik vedrørende kontingentrestance

OKS vil ikke have medlemmer som ikke betaler kontingent rettidigt.

Ved fortsat kontingentrestance efter 1. rykker vil den pågældende spiller fra U12 og opefter blive spærret i DBU systemet og kan blive bortvist fra træning. Derudover vil der ske officiel indberetning til DBU Fyn.

Fra U4-U11 vil man ved restance efter 1. rykker kunne blive bedt om ikke at møde op før restancen er betalt. Derudover vil der ske officiel indberetning til DBU Fyn.

Der kan ikke udstedes spillercertifikat for en spiller som er i kontingentrestance, og denne kan dermed ikke blive medlem af en anden klub.

Udmeldelse SKAL ske skriftligt via email okskontoret@gmail.com.

Altså… det er IKKE nok at sige det til træneren !!!

 

Således vedtaget på bestyrelsesmøde den 2. marts 2011.