3. senior rykker op i Serie 2
Nicolai Jensby har stor succes med 3. senior. Foto af Kurt Bebe
Seniorafdelingen blomstrer
Lørdag eftermiddag var træner Nicolai Jensby og hans Serie 3 hold i Brylle/Tommerup, hvor holdet med mindst uafgjort kunne tage oprykningen til Serie 2.
Holdet svigtede ikke den gode mulighed for avancement, da de kørte en sikker 6 - 0 sejr i hus.
Dermed spiller 3. senior i næste sæson i Serie 2.
Det var seniorafdelingens 2. oprykning i år, da 2. senior fredag aften rykkede op i Serie 1.
Det vil sige at OKS i næste sæson, der starter til august måned, er repræsenteret i AS, Serie 1, Serie 2, Serie 3 og Serie 4. Det synes vi selv er ganske godt!