Menu

Nederlag i første test

image OKS spillerne havde kun 2 trænings pas i benene inden mødet med TPI. Billedet er fra onsdagens træning
Henrik Kleiner
22. juli 2017 kl. 18:54
Ferieramt OKS hold fik masser af meter i benene

Det blev til et klart nederlag på 5 – 0, da et ferieramt OKS hold lørdag formiddag mødte DS holdet fra Tarup/Pårup.

I kampens første 25-30 minutter var OKS rent faktisk fint med i kampen og spillede lige op med værterne i denne periode. Efter ca. 30 minutter kom så dagens første mål, da der efter lidt skubberi ved et hjørnespark blev fløjtet for straffespark til TPI. Hjemmeholdets topscorer Mathias Kristensen bankede sikkert bolden i mål til 1 – 0.

I de næste 4 - 5 minutter mistede OKSerne lidt fokus og det var TPI ikke sene til at udnytte med yderligere 2 hurtige scoringer. Først efter et gennembrud i højre side med efterfølgende indlæg bag ud i feltet til 2 – 0 og derefter til 3 – 0 ved en friløber fra midten af banen.

Pause.

2. halvleg blev en lidt mere rodet affære, hvor ingen af de 2 mandskaber for alvor fik spillet til at køre. TPI var dog i kontrol og fik scoret til 4 – 0 efter endnu et hjørnespark, hvor OKS spillerne igen følte at dommeren overså et frispark.

OKS havde også i 2. halvleg et par gode muligheder for reducering, men det var TPI der lukkede og slukkede med deres 5. scoring.

Dermed en fortjent sej til hjemmeholdet, der viste at de er længere fremme i forberedelserne end OKS.

OKS spillerne fik værdifulde meter i benene og en god gang træning ud af kampen.

Allerede på mandag venter endnu en svær test kamp for Kristoffer Johannsens tropper, når vi tager på besøg hos B1913, der til hverdag spiller i Danmarksserien.

 

 

 

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk