Menu

Interview med Kristoffer Johannsen

image Kristoffer Johannsen
Henrik Kleiner
29. juni 2017 kl. 17:04
Oks.dk mødte cheftræneren

I denne uge kunne OKS præsentere ny cheftræner til klubbens bedste seniorhold. Den nye mand i chefstolen er Kristoffer Johansen, der kommer til fra Dalum I.F hvor han har været ansat de seneste 4 år.

Oks.dk fangede Kristoffer til en kort snak om hans tiltræden i OKS og hans forventninger til hans nye job på Østerbæksvej.

Hvad er baggrunden for dit skifte til OKS?

I løbet af foråret opstår en situation, hvor jeg var tæt på at få muligheden for at komme til en Superligaklub og blive en del af et fuldtidskoncept. Det melder jeg i Dalum I.F. der naturligvis var nødsaget til at handle og klubben ansatte ny træner. Som tingene udviklede sig sidenhen var jeg derfor ledig på markedet i fodboldmæssig forstand, da jeg fik en henvendelse fra OKS.

Jeg har stadig stor lyst til at være træner og da OKS i mine øjne er en traditionsklub og som jeg i det fynske fodboldmiljø har hørt godt om blev min interesse vakt. Faktisk ligner opgaven i OKS, den opgave jeg startede i Dalum for 4 år siden, hvor de også lå i Albaniserien.

Hvad er dine forventninger til arbejdet i OKS?

Jeg forventer at komme til en klub, hvor det organisatoriske fungerer. Jeg er seriøs med mit arbejde som træner og det forventer jeg også, at omgivelserne er. Det være sig klubfolk, spillere og øvrige trænere. Det skal selvfølgelig være sjovt og inspirerende at deltage i arbejdet, men seriøsitet og dedikation er vigtige parametre for mig.

Dine sportslige forventninger?

Albaniserien er en stærk række og med kun en enkelt oprykkerplads er det hårde odds. Klubben melder ud om en Top 3 placering og den er jeg enig i, men der er ingen tvivl om at jeg vil gå benhårdt efter at blive nr. 1. Sådan er jeg som træner. Jeg vil vinde og jeg vil skabe en trup med samme ærgerrighed og ærekærhed over for den opgave der ligger foran os. Jeg vil gå i spidsen for at skabe et miljø der vil være sjovt og udfordrende, både for den enkelte og for truppen som helhed. Dèt kræver hårdt arbejde af både den enkelte spiller og af mig og mine kollegaer i træner & lederteamet.

 

Således ordene fra OKSernes nye cheftræner Kristoffer Johannsen.
Oks.dk byder velkommen i klubben.

 

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk