Menu

Referat bestyrelsesmøde 2. juni 2014

02. maj 2015 kl. 16:23

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE

14. MAJ 2014

 

Mødt: Bestyrelsen – afbud fra Lasse

Dagsorden blev behandlet således:

 

1. Godkendelse af referat

Referat fra seneste bestyrelsesmøde blev godkendt og underskrevet.

 

2. Orientering (bordet rundt)

Forsikring: KL har haft møde med forsikringsselskabet. De vender tilbage med et oplæg. KL og TKN tager den videre herfra.

Møder mv.: Mai har deltaget i generalforsamling i Alliancen. Der arbejdes på en udendørs børneturnering, for de unge der ikke spiller så meget.

DBU afholder 125 års jubilæum – vi har ikke mulighed for at deltage.

Dialogmøde med DBU Fyn angående indberetning af holdkort og mersalg. Mai og Susanne deltager.

Mails vedrørende damer/piger sendes videre til HP. Mai sørge for at distribuere mails efter bedste evne til rette modtager.

FA: 87 tilmeldte. Thomas Sandberg arbejder på at få de sidste trænere på plads. Kim Engstrøm kommer og laver elitetræning for U13-U15. Flere sponsorer er faldet fra, så vi søger nye !!!

Diverse: Vi får nogen krimi bøger til salg i Cafeen.

Vi får et oplæg fra Svendborg Sport med henblik på en støvleaften med fokus på støvler til kunstgræs.

KL arbejder stadigvæk på evt. salg af mobilcover med eget design.

SPARK: Der er møde i morgen torsdag. Her skulle vi gerne træffe beslutning om rådgivere, så vi kan komme i gang.

 

3. Økonomi

Vi har god likviditet (som forventet) for nuværende. Kontingentrestancer er nede på 33 stk. Det hjælper efterhånden rundt om i krogene.

 

4. Bøder – Hvem betaler ?

Klubben får alt for mange bøder. DBU Fyn har samtidig strammet op for taksterne. Trænere mv. skal stramme sig gevaldigt op, beløbet nærmer sig 10 tkr.

 

5. Kantinen

Der kræves ikke længere pølsetangskursus for at passe kantinen, når bare man ikke laver mad. Vi kan finde frivillige til alm. betjening uden problemer.

 

6. Senior

Vi skal inden længe have trænerpåsætningen på plads i hele seniorafdelingen. Mai og TKN har opgaven, og forventer at være færdige inden næste møde.

 

7. Ungdom

 Træneransættelser er i gang, og flere årgange er allerede på plads. Vi arbejder i øjeblikket på trænere til årgang 2002, 2003 til hold 2 samt årgang 2001 hold 1. Der er desuden akut behov for hjælpetrænere til pigeafdelingen.

 

8. SPARK

 Vi laver en mindre event den 31. maj i forbindelse med AS kampen kl. 15.30. AN, HP og MJ sørger for det praktiske.

 

9. Eventuelt

 Intet.

 

 Næste møde er onsdag den 11. juni 2014 kl. 18.30 (Husk spisning og penge)