Menu

Uge 42 blev en god uge for U14-1 !

image Vinderholdet Kampen om Øen
Kent "Tyr" Johansen
22. oktober 2015 kl. 19:00
Medietræning og finale i uge 42

Uge 42 - En god uge for U14


Fra tirsdag til fredag i uge 42 var 18 spillere fra U14 sammen med Dragør blevet inviteret til Nyborg for, at være medier i et midtvejsforløb på DBUs B2-træner uddannelsen.

Indkvarteringen kunne der ikke klages over, den var på Signatur Hotel Storebælt, og helt efter planen, som det plejer at være på disse træneruddannelser skulle de to mandskaber fra OKS og Dragør spille en hel normal kamp mod hinanden. Forskellen på den og en normal kamp var bare, at taktikmødet blev overværet af 12 andre trænere, som skulle observere og holde øje med OKS under kampen.

Drengene og Musen fulgte chefen JJs taktik til punkt og prikke, og kørte bolden fint rundt, og holdt stort set Dragør væk fra chancer kampen igennem, og vandt kampen helt fortjent 2-0. Efter kampen var der store roser til OKS fra alle de observerende trænere fra begge hold for både bold sikkerhed og spilforståelse.

Efter kampen overlod JJ og KJ ansvaret for spillerne til DBU og de trænere som have med OKS at gøre.

Resten af ugen bød på to gange træning onsdag, to gange træning torsdag, én gang træning fredag morgen + en afsluttende kamp mod Dragør igen fredag middag, hvor det nu var de observerende trænere der skulle afprøve alle de ting, som de havde trænet med OKS igennem ugen.

Der var blevet rokeret lidt rundt på nogle pladser, hvilket holdet og de enkelte spillere klarede fint. Igen blev kampen helt fortjent vundet 2-0.

Efter kampen fik spillerne ros for den store træningsparathed de havde uvist under træningen, og for måden de spiller fodbold på, hvilket jo er et klap på skulderne til de nuværende, men i lige så høj grad, et klap på skulderne til de trænere der har trænet årgangen igennem årene.

Ugen blev sluttet af lørdag med finalen i Kampen om Øen, som blev spillet ude på Trefor Park.
OKS og Sanderum have igennem et stævne i august måned ude i Fjordager spillet sig i denne finale, hvor vinderen ville få overrakt et gavekort på 15.000 kr. i pausen mellem Superligakampen OB og Sønderjyske.

Der var en fin opbakning og stemning på hovedtribunen blandt forældrene både fra OKS og Sanderum.
Drengene og Musen satte sig hurtigt på kampen, og kunne efter bare 3 og 4 min. bringe sig foran med 2-0 ved Anton og Rebekka denne stilling holdt halvlegen ud. I starten af anden halvleg var det Pelles tur til at give lidt ro, da han bragte OKS foran 3-0. Uden dog at spille storspil i de 2 gange 25 min. viste årgangen igen, at de spiller en god gang bold.

Efter kampen var der naturligvis stor glæde blandt alle spillerne. Både på grund af selve sejren, men også af oplevelsen af at spille ude på stadion.

I pausen af Superliga kampen kunne OKS U14 så gå ind på banen igen, og lade sig hylde af alle tilskuerne. Pelle kunne som anfører modtage trofæet og gavekortet på de 15.000 kr. som tegn på at de er vindere af kampen om øen i U14 i 2015. Rebekka blev helt fortjent valgt som kampens spiller.

En hel igennem super god uge og efterårsferie for holdet. Der er blevet fyldt en masse nye indtryk i bagagen i form af en masse nye træningsøvelser og ord fra de ihærdige trænere. Plus lidt takt og tone fra DBUs side. Og så prikken over i`et kampen ude på stadion.

Stort tillykke til U14 årgang 2002 !

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk