Menu

Serie 4 (2) møder Posten

image Serie 4 (2) spiller mod Posten søndag formiddag
Serie 4
23. oktober 2020 kl. 08:25
Søndag kl.10.30 på OKSon Park
Ligesom torsdagsfesterne på #Abar5k er tiden ligeså kommet til, at Serie 4, og dermed OKS må sige på gensyn efter en sæson fyldt med op og nedture.
Inden vi takker helt af er det dog blevet Posten (1)’s tur til at gæste heksekedlen bedre kendt som OKSON Park. Posten er notorisk kendt for at have det svært, når det kommer til mødet med OKS Serie 4, som bestemt ikke er mindre tændte til sæsonens sidste opgør, hvor der endnu er en første plads at kæmpe om.
Efter sidste uges kamp, hvor B1913 fik en lektion i fodboldens ABC af spillende træner Philip Thomsen og Christian Haller, som viste sine teknikaliteter fra sidelinjen grundet en fiberskade, er OKS fortsat tændte for at holde momentummet ind i den definerende forårssæson.
Sebastian Holm, holdets tidligere straffesparksskytte og nuværende bænkevarmer har reflekteret over første sæson i OKS farver:
-“For mig har det været en stor, stor ære at kunne være en del af denne organisation. At spille på hold sammen med elite udøvere som Christian Haller og Magnus Thorslund har udviklet mit spil og mit mindset. Det er meget svært at sætte ord på mine følelser”
Træner, Philip Thomsen forventer en intens sidste kamp, hvor han især håber at se en masse tilskuere på lægterne, som igennem hele sæsonen har spillet en enorm rolle for attituden på holdet, hvor han også håber at kunne slutte af på ordentlig manér.
Der vil blive tændt op i grillen efter kampen, hvor der også vil være en fejring af oprykning til serie 3.5, og dermed skridtet tættere på det ultimative mål om Champions League.
Tag derfor din veninde under armen og se Oliver Hejmann løbe rundt i et par alt for korte shorts.
Det er Søndag 10:30 på OKSON Park det sker. Der vil helt eksklusivt være lidt godt til ganen og post-match interviews efter kampen til alle fremmødte.
Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk