Menu

Serie 2 tager imod Munkebo i sæsonens 2. kamp

image Kasper Rosbach i aktion
Henrik Kleiner
06. april 2018 kl. 18:32
Søndag kl. 11.00 på OKSon Park

Den første kamp endte som bekendt med en overbevisende sejr til de rød/hvide okser, der maste al modstand af banen mod et hårdt kæmpende B1913 hold.

OKS-reporter Mathias ”Malle” Hansen har i denne omgang talt med flere profiler på OKS mandskabet, omkring kampen mod Munkebo.

Carsten Birk, Offensiv kant. Du er en af de spillere som virkelig har noget x-factor, og har leveret flere gode præstationer den seneste tid. Hvad bliver afgørende mod Munkebo? 

”Vi skal gå ud at forsætte vores takter for den første kamp. Vi skal ud at styre kampen fra start, og være tålmodige i vores spil. Vi er et godt spillende hold, og skal med den rette tålmodighed nok få skabt en masse chancer.” Udtaler Carsten Birk, der er i gang med sin 2. sæson efter skiftet fra skibhusklubben, Marienlyst.

En anden profil på holdet, unge Philip Harbo, der valgte at skifte til OKS fra 2. divisionsklubben Middelfart efter tilflytningen til Odense, udtaler følgende:

”Jeg ved ikke så meget om Munkebo, men jeg synes vi i OKS har en rigtig stærk trup, og vi vil gerne have bolden, og det tror jeg også vi kommer til at have meget på søndag. Og så kan vi forhåbentlig tage de 3 point”

En anden vigtig faktor som også har betydning for truppens moral, er sammenholdet der eksisterer. Dette perspektiv udtaler anfører Sebastian Balle Knudsen sig herom, der dog grundet en skade i lysken sparres i weekendens kamp: 

”Jeg er utrolig glad for at komme i klubben, og jeg kan helt klart mærke at den gode stemning blandt spillere og trænere har en effekt i vores kampe.

Anden kamp i foråret, hvor missionen er oprykning, bliver Munkebo. Sammenholdet og spilkonceptet sidder under huden blandt spillere og trænere på serie 2 mandskabet, der vil give alt hvad de har for de tre point og fortsætte de fine takter fra seneste kamp mod B1913, som såvel træningskampene. Kom endelig forbi OKSon Park på søndag og støt GULDHOLDET OKS Serie 2!

 

/Mathias Hansen

 

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk