Menu

Serie 2 holdet spiller første kamp vs. B1913

image Ronni Schwarz er træner for Serie 2.
Henrik Kleiner
01. april 2018 kl. 20:24
2. påskedag kl. 10.30 på kunstgræsbanen

Målet er klart for OKS. Vi skal rykke op! 

Forårssæsonen begynder for alvor 2. Påskedag, hvor OKS tager imod B1913 kl. 10.30 på kunstgræsbanen ved OKSON-Park

Den lange vinteropstart har været kærkommen, da der har været udskiftning på trænerfronten henover julen. Ronni Schwartz har haft omkring 10 træningskampe til at præge OKS-holdet, med hans taktiske tilgang til spillet. Selvom opstarten ofte kan føles lang, og næsten være en sæson i sig selv, så har de mange træningskampe været nødvendige, for at alle spillere og trænere var helt på samme side i playbooken. 

Første test bliver som sagt mod B1913. Vi har fuld tiltro til, at vi kan løse opgaven og gå derfra som sejrherre, men ingen modstandere, i serie 2, skal undervurderes. Der har endnu ikke været en modstander, som har lagt sig ned og givet os sejren, uden at vi har skulle levere en god indsats. Dette regner vi bestemt heller ikke med bliver tilfældet på mandag mod B1913!  

Selvom klichéen efterhånden er godt slidt, så er det utrolig vigtigt, at vi kommer godt fra start. Forberedelserne har været gode og hele truppen ser frem til endelig at komme i gang med turneringen. Dette håber vi kommer til at kunne ses på banen og forhåbentlig finder folk vej til kunstgræsbanen. Vejret skulle blive godt og der er gratis entré, så hvorfor ikke bruge din mandag formiddagen på OKS’s anlæg. 

KOM SÅ OKS!

 

/Martin Hansen 

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk