Menu

OKS møder SSV Højfyn

image Jannik Pedersen er med i fredagens kamp. Til venstre ses Christian Wogensen og til højre er det Benjamin Watson. Foto af Bo Holst Sørensen.
Henrik Kleiner
30. maj 2019 kl. 18:08
Fredag kl. 18.30 i Skalbjerg

Sæsonen er ved at spidse til og stillingen i toppen af Albanserien er tæt i kapløbet om den enlige oprykkerplads, der giver plads i næste sæsons Danmarksserie. Der resterer 3 kampe og for OKS` vedkommende spilles næste opgør fredag aften, hvor vi skal på besøg i Skalbjerg for at møde SSV Højfyn.

Fredagens værter er på rækkens 4. plads med 45 point og er dermed 7 point efter OKS på 1. pladsen. Således er træner John Hansen og hans hold tvunget til at tage alle 3 point, hvis de skal have mulighed for at indhente OKS. Højfyn er et godt sammenspillet mandskab, der krydret med dygtige offensive profiler er et rækkens bedste hold, når det kører for dem.

Træner Rene Lindharth melder om en god trænings uge, hvor sidste træning blev afviklet torsdag formiddag. Der er stadig få skader i truppen, men overordnet set er truppen i god fysisk forfatning.

I fredagens opgør er der et interessant navn i OKS truppen idet Anders Kolind er udtaget. Anders er stadig rækkens topscorer på trods af at han endnu ikke har spillet i forårets kampe, da han har været på studierejse til Afrika. Han bliver spændende at følge.

De 14 spillere der skal forsvare de rød – hvide farver er.

Rune Dalsgaard, Jeppe Algaard, Christian Wogensen, Frederik Klingenberg, Anders Kolind, Anis Cengic, Christian Klingenberg, Christian Nygaard, Jakob Fechtenburg Henriksen, Jakob Mønster, Lasse Grønholt, Jannik Pedersen, Søren Ilsøe og Morten Andersen.

Det er fredag kl. 18.30 på Skalbjerg Stadion.

Vel mødt.