Menu

Ny 3 - 3 kamp for AS holdet

image Frederik Klingenberg scorer til 1 - 0. Foto af Birgitte Sørensen
Henrik Kleiner
02. maj 2019 kl. 08:54
Sen scoring hindrede sejr til OKS

For anden gang på blot 4 dage spillede OKS 3 – 3 og igen lykkedes det for modstanderne at score i kampens døende minutter. Derfor måtte vi igen nøjes med 1 point, men beholder dog 1. pladsen idet Bogense fik en snitter på 4 – 0 af Allesø.

Kampdata:

OKS – Morud 3 – 3 (3 – 2)

1 – 0 Frederik Klingenberg (4.)
1 – 1 Sebastian Brems (7./str.)
2 – 1 Frederik Klingenberg (34.)
2 – 2 Jacob Thomsen (42.)
3 – 2 Jannik Pedersen (44.)
3 – 3 Kristian Kaspersen (88.)

Tilskuere: 100   

Der var blot spillet 4 minutter, da LED-tavlen skulle i aktion for første gang. Frederik Klingenberg var først over en løs bold i feltet og fik med en lang tå passeret Per Hansen i Morud målet, der blev fanget på det forkerte ben. 1 – 0.

Blot 3 minutter senere var der dog skabt balance på måltavlen, da Morud fik et straffespark, som Sebastian Brems scorede på. Så stod der 1 – 1.

Kampens videre forløb var med OKS i førersædet. De rød – hvidstribede pressede på for ny føring og der blev skabt både halve og hele chancer via godt positionsspil.

Vi skulle dog hen til det 34. minut hvor Frederik Klingenbergs 2 – 1 scoring blev startskuddet til en hidsig afslutning på 1. halvleg. Frederik var igen hurtigst over en løs bold og scorede højt i målet. Morud svarede dog igen i det 42. minut da Jacob Thomsens forsøg fra venstre side af feltet gik i mål i det lange hjørne. Så var det helt lige igen, men blot 2 minutter efter udligningen scorede Jannik Pedersen til ny OKS føring, da han efter hjørnespark prikkede bolden ind til 3 – 2 føring.

Pause efter en underholdende første halvleg.

OKS var også dominerende i 2. halvleg. Der blev til stadighed skabt gode muligheder for scoring, men Morud fik hele tiden en fod eller anden blokering på. Bolden dansede på Per Hansens mållinje, men ville ikke ind.

Og så går det som det ofte er sket i fodboldkampe på alle niveauer. Når man ikke kender sin besøgelsestid og får scoret det afgørende mål, åbner man for muligheden for at få en scoring imod sig. Således også denne kolde forårsaften, hvor Morud fik tilkæmpet sig et hjørnespark i det 88. minut. Det indadskruede spark fandt frem til bagerste stolpe, hvor gæsterne Kristian Kaspersen var først på bolden og skrabede udligningen i mål. 3 – 3.

Efter et par minutters overtid blev der fløjtet af og holdene tog hvert sit point med i omklædningsrummet. Måske ikke fortjent efter spil og chancer, men Morud kæmpede sin chance og greb den da de ud af det blå fik scoret i slutminutterne. Det er de kolde facts!

En opsummering på kampen kunne være, at når man scorer 3 gange på hjemmebane burde det være nok til sejr. Vi har i de foreløbige 6 kampe i foråret scoret 26 mål, hvilket må siges at være mere end godkendt. Desværre har der været sprækker i vores defensiv i de sidste 2 kampe, hvilket har givet pointtab. Så formlen til at komme tilbage på sejrssporet må være at stramme op i defensiven.

OKS ligger stadig nr. 1 i Albaniserien og udbyggede endda føringen til Bogense til 2 point, da nordfynboerne fik et 4 – 0 nederlag i deres midtuge kamp. Til gengæld kan det konstateres, at Allesø og Højfyn er blevet inviteret tilbage i topstriden. Det bliver et hedt forår i Albaniserien!

På OKS´ facebookside, " OKS - den officielle FB-side " kan du se næsten 60 billeder fra opgøret! 

Næste kamp er på lørdag, hvor vi spiller absolut topkamp mod Bogense. Fredag vil du kunne læse optakt her på oks.dk

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.