Menu

AS holdet spillede uafgjort

image Lasse Plato gjorde en god figur mod Næsby. Arkivfoto: Kurt Bebe
Henrik Kleiner
26. september 2016 kl. 08:38
0 - 0 mod Næsby

Lørdagens opgør mod Næsby endte med 1 point til begge klubber, idet måltavlebestyreren forblev arbejdsløs gennem alle 90 minutter idet kampen endte 0 – 0 efter en chancefattig kamp.

Kampdata: 

OKS – Næsby B 0 – 0 (0 – 0) 

Tilskuere: 125 

OKS:

Alexander Mose-Johansen, Christian Mikkelsen, Frederik Cappelen, Kahin Hassan Ahmed, Lasse Skibbild Plato Christensen, Mads Eskesen, Mathias Just Nortvig, Mats Andersen, René Christensen, Rune Dalsgaard Jørgensen, Victor Ørnstrup Larsen, Daniel Hansen, Drilon Cocaj, Nicolai Just 

Næsby Boldklub:

Emil Aagaard Pedersen, George Beasley, Hikmat Noorullah, Joachim Bordinggaard, Jonas Ploug Mikkelsen, Lars Spinner Hansen, Mads Lundvald-Meyerhoff, Marcus Sørensen, Mark Tubæk, Mikkel Mortensen, Rasmus Bech, Sebastian Wang Hansen, Simon Haages, Youssef Ayoub

Næsby kom bedst ud til kampen. Gæsterne gik højt op på banen og forsøgte at stresse OKS. Der kom ikke chancer ud af initiativet, men kampens første kvarter var med gæsterne i teten. 

OKS befriede sig efterhånden og da Næsbys Mark Tubæk tog en advarsel for at bremse et OKS opløb skiftede kampen karakter idet OKS nu havde overtaget. 

Det var dog småt med chancer selvom Rune Dalsgaard var ved at score tæt under mål, da han satte hovedet på et hårdt indlæg / skud på mål fra Hahin Ahmad. 

De 2 hold gik til pause med 0 – 0 på måltavlen.

2. halvleg var blot få minutter gammel da Mark Tubæk viste sit fine talent, da han ud af nærmest ingenting bragede bolden på overliggeren efter et par vendinger udenfor feltet. Bolden sprang i spil igen og OKS slap med skrækken. 

Som halvlegen skred frem var det OKS, der var i kontrol og de rød / hvid stribede kom da også frem til en del gode forsøg uden dog at skabe den helt store og afgørende chance. Ligeledes fik hjemmeholdet også tilkæmpet sig en del hjørnespark og dødbolde, men skarpheden manglede. 

Kampen gik mod enden og nærmest ud af det blå fik OKS en stor mulighed for scoring i det 90. minut, da gæsternes unge back forærede Alexander Mose en friløber. Desværre manglede afslutningen saft og kraft og Næsbys målmand reddede forsøget. 

Således gik kampen til ende med 0 – 0 på lystavlen. Et resultat af 2 gode hold, der begge havde defensiven som det bedste våben denne lørdag middag på OKSon Park.      

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk